Socialdemokratiet med Helle Thorning som formand ligner VK-regeringen for meget. Ja, faktisk er det svært at se forskellen

af Klavs Balling, formand, SF`s faglige gruppe, Storkøbenhavn
En stor del af Helle Thorning-Schmidts valgprogram forud for formandsvalget i Socialdemokratiet var baseret på fornyelse af hendes parti. Der skulle yngre kræfter til. Socialdemokraterne skulle via forlig med regeringen sætte sig på dagsordenen i dansk politik igen. Endelig skulle der gøres en markant indsats for at tilbageerobre de mange frafaldne vælgere, som gennem mange år er gået til Dansk Folkeparti.
Man må sige, at første del af strategien er lykkedes. Hun har i sin nye ledelse fået et hold af jævnaldrende fra DSU-tiden. Derimod er det min opfattelse, at hendes og socialdemokraternes politiske linie set i forhold til 'at arbejde regeringen ud af regeringskontorerne' er utrolig svær at få øje på.
Hvis vi sætter fokus på efterlønsudspillet, er det en skandale, at socialdemokraterne nu gør 38 års medlemskab af en a-kasse til et krav for at få ret til efterløn. En regel, som gør det næsten umuligt for en række faggrupper at opnå ret til efterløn. Som SF`er ser jeg det som en afstraffelse af dem, der uddanner sig netop for at varetage fremtidens velfærdsopgaver. Jeg gad vide, om Helle Thorning-Schmidt har tænkt den tanke, at hun med dette udspil skræmmer adskillige tusinde 'kernevælgere' væk.
Efterlønsordningen var jo oprindelig tænkt som en ordning for de ældre og nedslidte lønmodtagergrupper på arbejdsmarkedet, og hvis der er noget, de nuværende grupper af nedslidte på arbejdsmarkedet ikke har brug for nu, er det usikkerhed om efterlønsordningen. I SF har man heldigvis grebet tingene an på en mere konstruktiv måde. Som 47-årig faglig SF`er er det rart at vide, at efterlønnen skal bevares på den nuværende grænse på 60 år. Stor ros til de udmeldinger, der er kommet fra Villy Søvndal og Ole Sohn. Samtidig fastslår SF, at de nuværende a-kasseregler skal bestå for at optjene retten til efterløn.

Ideologisk kamp
Denne diskussion om efterlønnen er om noget en ideologisk kamp. Venstrefløjen med SF i spidsen og med stor støtte fra brede dele af fagbevægelsen kræver kernepunkterne i den nuværende efterlønsordning bevaret.
De mest yderliggående kræfter på dette politikområde, Radikale Venstre og Konservative, 'har ingen betænkeligheder' med at afskaffe ordningen. De Radikale vil afskaffe ordningen for alle, der i dag er under 50 år. De Konservative vil afskaffe ordningen for alle, der i dag er under 45 år! Begge partier peger så på, at folk over 60 år kan få tildelt en såkaldt seniorpension på niveau med efterlønnen, hvis de vurderes til at være nedslidte. En ordning, der til forveksling minder om førtidspensionsordningen!
Regeringens 'stærke mand', Venstre, spiller det taktiske spil og vil afvente Velfærdskommissionens endelige rapport i december. Dansk Folkeparti vil ikke lave reformer, hvis det resulterer i forringelser i efterlønnen, hvilket for så vidt er sympatisk nok, men som socialist tror man vel ikke rigtig på, at det er af kærlighed til arbejderbefolkningen. For samtidig vil man skaffe flere penge til at få indvandrere i arbejde og få hjemsendt indvandrere, der ikke har udsigt til at blive integreret. En typisk DF-holdning!
Denne ideologiske kamp må venstrefløjen og fagbevægelsen bide sig fast i. Mediebilledet her i landet er som bekendt næsten 100 procent borgerligt, hvilket i høj grad præger meningsdannelsen. Derfor må SF, Enhedslisten, faglige socialdemokrater, fagbevægelsen og så videre være konsekvente i kritikken af det efterlønsudspil, som socialdemokraternes ledelse er kommet med. Kernen af SF`s folk i fagbevægelsen har den holdning, at Socialdemokratiet med Helle Thorning som formand ligner VK-regeringen for meget. Ja, faktisk er det svært at se forskellen!
SF vil og skal arbejde for, at der også fremover skal være en populær velfærdsordning som efterlønnen, og derfor skal vi bevare ordningen, så de mest nedslidte grupper på arbejdsmarkedet ikke bliver tabere på sigt. Samtidig skal arbejdsmiljøet i såvel den private som den offentlige sektor markant forbedres, så især den offentlige sektor ikke bliver storleverandør af folk med arbejdsskader, nedsat arbejdsevne og manglende arbejdsglæde, som desværre i dag er en del af virkeligheden.

Kig til venstre
Hårdt sat op har de borgerliges 'vision' for velfærdssamfundet altid været at nedbryde velfærdssamfundet, medens det samme velfærdssamfund i meget høj grad har været et socialdemokratisk projekt med uforbeholden støtte fra venstrefløjen og fagbevægelsen. Op gennem historien har De Radikale også leveret gode bidrag, men sammen med den øvrige borgerlige flok går dette parti dog ikke af vejen for at snakke om skattelettelser, skattestop og så videre. Denne historiske kendsgerning kan selvfølgelig kun opfattes på én måde: At man i den sidste ende ikke bekymrer sig væsentligt om samfundets mest udstødte og nedslidte grupper.
Vores råd i SF`s faglige bagland til socialdemokraterne er, at man skal kigge til venstre side af Folketinget, når det handler om at vælte Fogh-regeringen på sigt. Min egen analyse må konkluderes sådan, at den nuværende Helle Thorning-linie klinisk renset for social indignation desværre giver Fogh rigtig meget selvtillid i forhold til at kunne fortsætte som statsminister efter næste valg.
Det er nemlig ikke kun i forhold til efterlønsdiskussionen, der er problemer. Integrationsudspillet tidligere på året var efter min opfattelse heller ikke særligt sympatisk, selvom jeg egentlig godt forstår baggrunden udfra en traditionel socialdemokratisk tankegang. Dog står det tilbage: Hver gang socialdemokraterne overbyder de borgerlige i forhold til nedskæringer på socialområdet, vil det altid gavne netop de borgerlige mere end venstrefløjen!
Afslutningsvis må jeg komme med en ros til socialdemokraterne: Partiets linie i forhold til Irak-besættelsen vir-ker fornuftig, og her tyder meget på, at der kan etableres et godt samarbejde mellem S, SF, De Radikale og Enhedslisten. Samtidig peger mange meningsmålinger på, at der er vigende tilslutning i befolkningen til danske styrker i Irak. Men her lytter Anders Fogh naturligvis mere til sin gode ven, George W. Bush, som ser fjender overalt i verden, hvis man ikke indordner sig under Bush-doktrinen.
Derfor, Helle: Opgiv den uforståelige politiske linie og lyt til SF og den øvrige danske venstrefløj! På sigt kan det utvivlsomt bringe dit parti tilbage til regeringsmagten. Den nuværende linie sikrer det ikke.