Det er VK-regeringen der er en byrde med deres menneskesyn, hvor de tror, alt kan vejes og måles

af Claus Andersen, Århus
Rudyard Kipling skrev i 1899 digtet 'den hvide mands byrde' om den 'moralsk overlegnes' pligt til at tale eller tvinge anderledes tænkende til fornuft.
Det får mig til at tænke på VK-regeringen. Vi har fået en arrogant, hovskisnovski og bedrevidende regering, der afviser enhver argumentation med dumsmarte, tomme ord. Er vi uenige, kalder VK-regeringen os en hærskare af klynkere og grædekoner.
Dankortet gløder, og vi tjener millioner på hussalg og andre arbejdsfrie indkomster. 'Der er ikke noget at komme efter', siger VK og lover i den nye finanslov flere penge til de ældre, skolen, daginstitutionerne, uddannelse og forskning uden dog at fortælle, at det er de samme politikere, der tidligere har forringet de selv samme områder. Man giver med den ene hånd og tager mere med den anden.
Makker du ikke ret og indordner dig, så er det VK-regeringens moralske byrde at tvinge dig til fornuft. Du er nu en byrde. Der skal gøres noget ved forsørgerbyrden, ældrebyrden, ungebyrden og indvandrerbyrden.

Mere ulighed
VK kan ikke kende forskel på mennesker og penge, og i deres hykleriske kamp mod eksperttyranni har vi fået VK`s egne smagsdommere og syltekrukker. Her tænkes tanker, der ville gøre Joakim Von And grøn af misundelse og få hans pengetank til at svulme. Opskriften følges til punkt og prikke, det er 'projekt afvikling af fællesskab og solidaritet'.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forskellen på rig og fattig bliver større år efter år. Den grimme bismag sløres og krydres med tomme ord og løfter om en særlig indsats for de svageste. Gennemskuer vi snart VK`s fiflen med ord og slår vores indre høreapparat fra og nægter at blive stemplet som en byrde?
Som 54-årig er jeg jo selv en del af ældrebyrden og snart også forsørgerbyrden, men jeg bærer nu med smil min byrde. Færre unge skal forsørge flere ældre, men ældrebyrden i Danmark vil stadig være lavere end resten af Europa og ikke højere end i 1960`erne og 70`erne.
Jeg håber da også på at leve længere. Stadig flere ældre lever et aktivt liv med et godt helbred, så måske er det kun i en kort periode, jeg bliver en byrde med plejehjemsplads og hjemmehjælp.

Andre veje
Måske kunne arbejdskraftreserven, den såkaldte indvandrerbyrde, hjælpe mig og spytte lidt i statskassen. Hvis indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som den øvrige befolkning, ville statskassen hvert år få en ekstra indtægt på næsten ti milliarder kroner og 50.000 flere i arbejde.
Det kunne jo pynte lidt på de pessimistiske udsigter om mangel på arbejdskraft, og vores indvandrere fik jo så økonomisk mulighed for at flytte ud af ghettoområderne.
Statskassen kunne også få lidt ekstra penge, hvis vi sikrede uddannelse til den fjerdedel af de unge, der siger 'fuck skolen' og aldrig får en erhvervsuddannelse. Bare én procent færre og staten tjener 1,6 milliarder kroner. Uddannelse er en pengemaskine for den enkelte og for samfundet. Og kommer de unge igennem uddannelsessystemet i ekspresfart, er der lidt ekstra forsørgerkroner til os ældre.
Vi venter nu på økonomernes facitliste over hvor meget velfærd, vi har råd til. VK har påtaget sig den moralske byrde at fortælle os om forringelser af velfærden. Har du problemer, må du tegne en forsikring og en pensionsopsparing. Det har de lavtlønnede bare ikke råd til. Det er nu pengenes magt og den stærkeste ret, der hersker.
VK-regeringen er en byrde med deres menneskesyn, hvor de tror, alt kan vejes og måles. Vi ender som selvoptagede kynikere med spidse albuer og bliver fattigere på velfærd, demokrati og lige muligheder. De fleste kender sikkert sagnet om drømmenes paradis, Atlantis, der ved et vulkanudbrud sank i havet, fordi indbyggerne pludselig blev magtsyge, grådige, ødsle og ville leve i luksus, og underligt nok fik det mig igen til at tænke på VK-regeringen.