Kommunernes iver efter at overtage nuværende amtslige opgaver, kan få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af den sundhedsbehandling vi kender i dag

af Kirsten Normann, formand, FOA Århus
Kommuner og amter har uden tvivl voldsomt travlt med at se sig ud af de udfordringer, som strukturreformen medfører. Reformen lægger op til, at især kommunerne skal påtage sig et større medansvar for borgernes sundhed. Mange kommuner er derfor i disse dage i gang med at overveje, hvilke sundhedsopgaver de selv kan påtage sig - men gør det borgerne sundere?
I FOA Århus mener vi, at kommunernes iver efter at overtage nuværende amtslige opgaver, kan få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af den sundhedsbehandling vi kender i dag. Med mindre kommunerne mener, at de kan løse eksempelvis genoptræningsopgaver bedre, end amterne gør det i dag, så ligner det i højere grad et kommunalt ønske om at slippe for den kommunale udgift, som følger af reformen, hvis regionen skal løse opgaven i fremtiden.
Men hvis kommunerne ikke afsætter tilsvarende kvalificerede ressourcer til genoptræningsindsatsen, så vil der være tale om en forringelse på et område, som i høj grad trænger til ressourcer. Og det bliver svært for kommunerne, at rekruttere tilstrækkeligt kvalificeret personale, hvis personalet skal fordeles på de mange kommuner i regionen. Det vil alt andet lige være langt mere kvalificeret, om kompetencerne til genoptræning samles i større regionale centre - det siger næsten sig selv.

Mange muligheder
Der er ikke noget at sige til, at kommunerne er skræmte ved tanken om, at skulle medfinansiere borgernes hospitalsindlæggelser med videre. Der er derfor heller ikke noget at sige til, at kommunerne overvejer, hvordan de kan nedbringe udgifterne på dette område. Det er imidlertid ærgerligt, hvis kommunerne har så travlt, at de ikke kan se skoven for bare træer. Der er masser af uopdyrkede indsatsområder, som for alvor kunne gøre en forskel på udgifterne til sundhedsydelser, om blot man seriøst tog fat på disse.
I sundhedssektoren er det velkendt, at psykosociale forhold har stor betydning for den enkelte borgers sundhed. Velstillede borgere har pr. definition langt større overskud til selv at tage vare på familiens sundhedstilstand end den mindre velstillede borger.
Alt for mange familier lever på randen af en afgrund, hvor der ikke skal meget til at vælte læsset. Det er bekymringer for børnenes uddannelse, manglende tid og overskud til at lave ordentlig mad, manglende økonomiske forudsætninger for at købe de sunde økologiske madvarer, som beviseligt er sundhedsfremmende, det er bekymringer over, hvordan der skal blive råd til vinterjakker og så videre.

Forebyggelse
Samlet set er bekymringerne sygdomsfremkaldende - en stresstilstand, som er med til at belaste de samlede sundhedsudgifter. En offensiv forebyggende indsats tager derfor udgangspunkt i de forhold, som gør borgerne syge.
Der er behov for at danne netværk på kryds og tværs, så borgere kan få hjælp og selv være med til at hjælpe. Der er behov for psykologisk rådgivning i forhold til at håndtere stressede situationer i hverdagen - og måske i forhold til at opdrage børn under de givne forudsætninger. Der er behov for at oprette særlige hjælpegrupper, som kan hjælpe familierne med lektier med videre.
Det vil uden tvivl også kunne betale sig at tilbyde forebyggende fysioterapi og afspænding til stressede ansatte med fysisk hårdt arbejde. For slet ikke at tale om kompetenceudvikling og efteruddannelse til den der er kørt træt i jobbet og har brug for ny energi.
Sundhedscentre der tager udgangspunkt i reel forebyggelse er et reelt behov - og der ville være langt større perspektiv i at fokusere på disse opgaver - end at fokusere på opgaver, som i bedste fald blot skifter til en anden arbejdsgiver.