04 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skatter og afgifter

Skatter og afgifter

Fredag, 23. september, 2005, 00:00:00

Borgerlige politikere og Velfærdskommissionens økonomer er bekymret over færre i arbejdsstyrken fremover og dermed færre skattebetalere og flere ældre til offentlige ydelser og pensioner

af Herluf Andersen, Jelling
Er velfærdsgoderne og samfundsøkonomien afhængig af skattebetalere er det naturligvis et problem, men sådan er det heller ikke.
Vurderet ud fra kun økonomi er skattesystemet, med alle dets ansatte lønnet af samfundets produktion uden selv at skabe noget, naturligvis negativ, anderledes kan det ikke være. Og igen kun vurderet ud fra økonomiske betragtninger kunne velfærdsgoderne reelt øges med det beløb, skattesystemet koster, eller vi kunne alle udføre det mindre arbejde,
Til denne påstand vil ikke under 99 procent af befolkningen sige, hvordan betale velfærdsgoder og andre kollektive udgifter uden skatter? Hertil vil jeg sige, hvor kommer skattepengene fra? De kommer ene og alene fra vores vareproduktion, penge er som sådan værdiløse, også skattepenge, de repræsenterer kun en værdi som byttemiddel.
Men at afskaffe skattesystemet kræver samfundsreformer, hvor forbrug hverken kommer fra værdistigninger i jord renteudbytning eller anden pengehandel, men kun fra arbejde med fremstilling af varer og de af lovgivningen bevilgede sociale pensioner.
Det kræver samfundseje af jord og naturressourcer. Brugerne betaler så en lejeafgift til samfundet. Ikke for at betale vore fælles udgifter, (der uanset skattesystem betales af vores produktion), men for at hindre arbejdsfrie indkomster. Og byttemidlet penge skal så styres af en samfundsejet bank. I stedet for national og international spekulation.
Som bevis på at skatter er overflødige, skrev nationaløkonom Jørgen Pedersen i 1939 en Kronik i Berlingske Tidende. Styrer vi blot samfundets udbud af varer og tjenester kan omsætningsmidlet blot trykkes.
Et værdigrundlag, guld, jord eller ejendom, er overflødigt fordi omsætningsmidlet blot skal omsætte forbrugsmulighederne, der selv udgør værdien. Der skal reelt blot være balance mellem udbud af varer og tjenester og befolkningens købekraft. Altså bort med skattesystemet! Ud på arbejdsmarkedet med alle dets ansatte!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. sep. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp