Vi opfordrer de danske myndigheder til, at man efterlever FN`s konvention mod tortur og ikke tvangshjemsender Alae Ghaedi til Iran med udsigt til tortur

af Tue Magnussen, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre RCT
Da vi på RCT - Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre - i torsdags så forsiden af dagbladet Information blev vi mere end bekymrede. Vi var rystede: Med udsigt til 75 piskeslag og ti års fængsel i iranske fængsler, med alt hvad det kan indebære af tortur, blev vi forfærdede. Forfærdede over at de danske myndigheder kunne beslutte at udvise Alae Ghaedi til Iran.
Det blev vi ikke mindst på grund af en anden udvisningssag. Ashkan-sagen, som så glimrende er dokumenteret i en tv-udsendelse, der med rette hedder Udvist til tortur - for det er det, det drejer sig om: Danmark sendte en iransk flygtning retur til tortur.

En af mange sager
Ashkan-sagen er desværre kun én af mange sager:
En sag, hvor det trods protester ikke lykkedes at få stoppet en tvangshjemsendelse i 1999.
En sag, hvor en udvisning netop til Iran i de følgende næsten to år indebar den grusomste form for tortur, som man kan forestille sig.
En sag, hvor det kun med nød og næppe lykkedes Ashkan igen at flygte fra Iran og via Grækenland komme til Danmark, hvor han langt om længe fik asyl og blev genforenet med sin mor og søster. En sag, der endte med at Ashkan kom til behandling inde hos os på RCT for den tortur, hvis følger han - trods behandling og hjælp - nok aldrig bliver helt kvit.
En sag, som forhåbenligt snart ender med, at de danske myndigheder bliver dømt til en erstatning, som et lille plaster for de lidelser som tvangshjemsendelsen og udvisningen fra Danmark har påført Ashkan.
En sag, om en anden iraner som flygtede fra det iranske præstestyres fængsler, hvor tortur snarere er regel end undtagelsen.

Mærket for livet
Tortur er måske den værste forbrydelse, man kan forestille sig. Tortur indebærer så mange lidelser, som ofrene desværre aldrig helt bliver kvit, men sandsynligvis vil mærke resten af livet.
Torturens grusomhed er netop baggrunden for, at man internationalt ikke alene har lavet et totalforbud mod tortur, men tillige forbudt at hjemsende flygtninge til lande hvor de risikerer tortur.
Sporene skræmmer. Det er kun fem måneder siden, at den danske statsminister måtte undskylde, at Danmark udviste eller tvangshjemsendte jødiske flygtninge til Hitler-Tyskland, da de i 1930`erne via flugt til Danmark forsøgte at undgå nazismens forbrydelser. Det er naturligvis fint at erkende skæbnesvangre fejltagelser tilbage i historien, men alle kan vel blive enige om, at det bedste er at undgå samme fatale fejl igen. Det er netop derfor, at man gennem internationale konventioner vil sikre flygtninge og undgå, at de bliver udvist til tortur og forfølgelse.
Med udvisningen af Ashkan - og desværre flere andre sager - har Danmark gjort sig skyldig i krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN`s Flygtningkonvention og FN`s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder samt ikke mindst FN`s konvention mod Tortur, der siger det måske allertydeligst . Jeg citerer fra artikel 3, stk. 1:
'Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur'.
Med udsigt til 75 piskeslag og ti års fængsel i Iran - af alle steder - er 'fare', 'vægtige grunde' og 'antage' vist rigeligt opfyldt.

I strid med konventioner
En udvisning af Alae Ghaedi vil være i klar strid med de internationale konventioner og ikke mindst et åbent brud på FN`s Konvention mod Tortur.
I mange internationale sammenhænge taler Danmark varmt og med store bogstaver for at konventionens forbud mod udvisning til lande med risiko for tortur skal overholdes.
Alligevel har vi altså endnu en sag. Listen er desværre allerede lang. Det er kun få måneder siden, at Danmarks udvisning af en nu 49-årig mand fra Uganda endnu en gang blev underkendt af FN`s Menneskeretskomité. Det burde være en anledning til selvrefleksion og eftertanke.
Danmark har internationalt fået rollen som foregangsland i arbejdet mod tortur. Det er et ry som er skabt af en fælles indsats fra menneskerettighedsaktivister og danske lægers tidlige indsats i Amnesty International, de første rehabiliteringscentre i Danmark samt for så vidt også skiftende danske regeringer og diplomater både når det gælder behandling af torturofre og forebyggelse af tortur gennem internationale konventioner.
Men det er en rolle, som forpligter, og som også betyder, at vi selv må og skal overholde de konventioner, som netop skal være et bolværk mod tortur.
Derfor vil RCT så stærkt som det overhovedet er muligt opfordre de danske myndigheder til, at man efterlever FN`s konvention mod tortur og ikke tvangshjemsender Alae Ghaedi til Iran med udsigt til tortur.

Ovenstående tale holdt Tue Magnussen ved demonstrationen 4. oktober i København mod udvisningen af Alae Ghaedi.