05 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Er du enig så kan få

Er du enig så kan få

Fredag, 14. oktober, 2005, 00:00:00

Ulla Tørnæs mener, at det er enormt godt for den tredje verden og for oplysningen om ulandsforhold, at hun og regeringen har valgt at inddrage de 32 millioner kroner, der årligt bruges til oplysning om forhold i den tredje verden

af Rune Lund, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten
Disse forholdsvis små midler er hidtil blevet brugt til at udgive masser af gode undervisningsmaterialer, diasshow, foredrag, udstillinger og meget mere. Hvis regeringen fastholder deres beslutning, vil dette arbejde få trange kår.
Mindst lige så slemt er det, at Ulla Tørnæs lukker munden på en kritisk - men saglig - stemme i den danske ulandsdebat. Ulla Tørnæs har sagt, at oplysningsmidler ikke skal gå til propaganda mod regeringen, og hvis man vil den slags, så kan man jo søge i Enhedslistens partikasse. Det er jo totalt absurd.
En del af oplysningsarbejdet omkring den tredje verdens, udvikling og Danmarks rolle heri kan jo ikke undgå i et vist omfang at handle om konsekvenserne af regeringens nedskæringer. Men oplysningsmidlerne har jo været brugt over en bred kam til at oplyse og skabe oplysning og debat om emner som miljø, handel og udvikling.
Sådan skal det ikke være længere. Nu er mottoet: Er du enig, så kan du - måske - få penge af Ulla. Er du neutral eller kritisk så må du gå. Det er åbenbart kun regeringens udlægning af verdens tilstand, som der er plads til, og som udgives i glitrede brochurer fra Udenrigsministeriet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. okt. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp