På et tidspunkt, hvor forfatningstraktaten er død, og en ny positiv dynamik vokser frem i Europa og tilbageviser påstanden om at folkene må ¤¤acceptere EU som en realitet¤¤, er Det Europæiske Venstreparti først til at genoplive den

af Dimitris Koutsoumpas, Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE
Vi vil gerne informere om vores stilling til Det Europæiske Venstreparti, som holder sin første kongres i Athen den 29.-30. oktober 2005. Grundene til at vort parti ikke deltager i dette projekt, er ret velkendte. Det er begrundelser, som handler om partiets baggrund og dets relationer med Den Europæiske Unions institutioner, samt naturligvis dets politiske og ideologiske platform.
Samarbejde og fælles aktioner mellem kommunistiske partier og arbejderpartier samt med bredere anti-imperialistiske kræfter, bevægelser og partier er en afgørende betingelse for udviklingen af kampe og for at vende den negative magtbalance i Europa og resten af verden. Dette samarbejde trænger til at blive beriget, baseret på respekt for selvbestemmelse og ligeværdighed i forholdet mellem partierne.
Lige så essentielt og vitalt dette er, lige så farligt og skadeligt er det efter vores mening for bevægelsen nu og fremover, at samle forskellige kræfter i et enkelt parti med en forenet struktur, med en hierarkisk opbygning, med 'ledende partier' og med retningslinier fra det imperialistiske center, der hedder EU.

Blindgyde af opgivelse
Dannelsen af Det Europæiske Venstreparti er efter vores mening udtryk for absolut overgivelse til vore dages negative magtbalance, som vil føre arbejder- og venstrebevægelsen i Europa ind i en ny blindgyde. Dannelsen er - uanset hvad der siges og proklameres - objektivt en anbefaling og en fatalistiske accept af de grænser, som den imperialistiske legitimitet sætter. Det Europæiske Venstreparti forkaster, som det fremgår af dets manifester og vedtægter, de kommunistiske traditioner og erfaringerne fra de socialistiske revolutioner i det 20. århundrede såvel som den videnskabelige socialismes teori.
Fra dets grundlæggelse indtil i dag er en række vidnesbyrd, der støtter vores holdning, blevet tydelige:
* Det Europæiske Venstreparti peger programmatisk på ingen måde på socialisme som sit mål.
* Udfra dets dokumenter er det klart, at dets grundlæggelse var resultatet af en helt ugennemskuelig proces. Dets slægtskab med den fallerede afvigelse 'Eurokommunismen' og dets fjendtlighed over for kommunisme og befrielsesbevægelse er proklameret.
* Dets fjendtlige indstilling til den socialisme, vi oplevede i det 20. århundrede i Europa og Sovjetunionen, er åbent erklæret. Dens bidrag og rolle bliver nedvurderet og bagvasket. Imperialismens ansvar for fascisme og krig bliver underspillet, mens de kommunistiske partiers fortrops-rolle i den folkelige modstand bliver nedtonet.
* Den gamle anti-kommunistiske indstilling, om at de kommunistiske partier var styret af kræfter udenfor deres egne lande, især fra Moskva, bliver gentaget. Hele diskussionen om 'fordømmelsen af stalinismen' udvikles samtidig med de herskende klassers anti-kommunistiske offensiv i forbindelse med 60-året for den anti-fascistiske sejr. Dette er bevis på, hvordan dets ideologiske orientering er flettet ind i tiden anti-kommunistiske strøm.
* Dets chokerende undladelse af ethvert initiativ til at modstå anti-kommunistiske og anti-demokratiske rænkespil og dets manglende støtte til den anti-imperialistiske kamp er ingen tilfældighed. Således er der ingen reaktion fra partiet i anledning af, at adskillige kommunistiske partier i Europa er blevet forbudt. Ingen reaktion på det anti-kommunistiske forslag i Europarådets parlamentariske forsamling om at udelukke kommunister fra valg. Overhovedet ingen støtte til en af verdens vigtigste anti-imperialistiske begivenheder, nemlig den 16. Verdensfestival for Ungdom og Studenter.
* Det Europæiske Venstreparti afviser det grundlæggende princip med lighed, respekt for selvbestemmelse og ikke-indblanding i partiernes interne forhold. Det Europæiske Venstreparti forudsætter 'individuelt medlemskab', og diskuterer 'hvordan garanterer de nationale medlemspartier en demokratisk meningsdannelse og uafhængighed i partierne selv'. Så det er ikke mærkeligt, at der allerede har været tre tilfælde, hvor det har blandet sig i interne forhold i medlemspartier.
* På et tidspunkt, hvor forfatningstraktaten er død, og en ny positiv dynamik vokser frem i Europa og tilbageviser påstanden om at folkene må 'acceptere EU som en realitet', er Det Europæiske Venstreparti først til at genoplive den med tale om behovet for 'konkrete alternative forslag til en anden Euro-konstitution'. Det er at sætte stridspunktet tilbage på sporet, endnu inden de regerende i EU tør genrejse sagen.

Benspænd for klassekamp
Efter vores mening styrker de ovenstående faktorer det synspunkt, at Det Europæiske Venstreparti følger den farlige og blindgyde-agtige vej mod udslettelse af den kommunistiske identitet og med indlemmelse i EU-strukturerne. På denne måde torpederer det bestræbelserne på koordinering og ligeværdigt samarbejde mellem kommunisterne, arbejderpartierne og andre venstrepartiers i en fælles kamp mod det europæiske imperialistiske center og det kapitalistiske system i almindelighed.
Lige nu er heftige klassekampe under udvikling i vores land og i hele Europa vendt mod de reaktionære politikker, som findes i Lissabon-strategien og EU`s generelle retning. Afholdelsen af denne kongres og den videre konsolidering af denne pro-EU forsamling har intet positivt at tilbyde de kampe, som er under udvikling; tværtimod vil partiet komme i konflikt med de håb og forventninger, som det arbejdende folk og ungdommen har til de kommunistiske og anti-kapitalistiske partier og kræfter.

Dimitris Koutsoumpas er medlem af Grækenlands Kommunistiske Partis (KKE`s)
Centralkomités politbureau. Den er oversat fra engelsk af Inge Søborg. mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.