Vi kan være med til at arbejde for, at de der faldt i Spanien og under den Anden Verdenskrig og i danske og tyske koncentrationslejre ikke kæmpede og faldt forgæves

af Kurt Wilken, Foreningen af Danske Spaniensfrivillige og Venner af de Internationale Brigader
Vi står i dag for 20. gang ved monumentet for dem, der faldt i kampen mod fascismen i den spanske borgerkrig fra 1936 -1939.
Nogle af de hjemvendte spaniensfrivillige dannede i 1937/38 'De danske Spaniensfrivilliges Forening'.
På generalforsamlingen i 1946 besluttede man, at der skulle rejses et monument til minde for de cirka 200 kammerater, der faldt i kampen.
Der skulle gå 40 år før beslutningen blev realiseret - årsagen var blandt andet, at der i efterkrigstiden var mange politiske kampe og gøremål, der lagde beslag på kræfterne og ikke mindst at pengene var små.
Men den 1. november 1986 blev monumentet endeligt afsløret.

Brug for foreningen
Foreningens medlemsantal blev af naturlige årsager mindre og mindre, og i 1995 blev det diskuteret at nedlægge foreningen - i stedet for at nedlægge den blev man enige om at familie og venner af de internationale brigader kunne blive medlemmer.
Dette medførte, at foreningen skiftede navn fra 'De danske spaniensfrivilliges Forening' til 'Foreningen af Danske Spaniensfrivillige og Venner af de Internationale Brigader.'
Her i 2005 stå vi i en ny situation. Med Villy Fuglsangs død er den sidste danske spaniensfrivillige gået bort - foreningen skal igen til at skifte navn, denne gang til 'Venner af de Internationale Brigaders Forening'.
Mange stiller spørgsmålet: 'Er der behov for sådan en forening i dag?'
Svaret må, når man ser på situationen i dag, været et ubetinget ja!
Med den Anden Verdenskrig blev - og ikke mindst med Sovjetunionens folks kolossale offervilje og indsats - fascismen knækket. Troede vi.
I dag forvanskes historien. De frivillige, som kæmpede i Spanien, kæmpede nok godt, men - ifølge USA`s præsident Ronald Reagan - på den forkerte side.
Og for nogle år siden deltog Uffe Elleman-Jensen som udenrigsminister i et arrangement i Estland, hvor han hædrede de danskere, som havde kæmpet i 'Frikorps Danmark' på tysk side - ja han fremhævede dem endog som gode soldater, der havde gjort deres pligt.
De store foretagender, som blandt andet cementkoncernen F.L. Smith og Mærsk-rederierne, lugtede enorme profitter ved at gå de tyske fascisters ærinde under den Anden Verdenskrig.
De samme koncerner vejrer igen morgenluft for enorme profitter, men nu i USA`s ærinde - ja, demokratibegrebet er et bøjeligt instrument.
Vores lille forening kan intet gøre alene - men ved at samarbejde med andre progressive grupper, foreninger, partier og enkeltpersoner i ind- og udland, kan vi være med til at arbejde for, at de der faldt i Spanien og under den Anden Verdenskrig og i danske og tyske koncentrationslejre ikke kæmpede og faldt forgæves.

Håbet for fremtiden
Amerikaneren Ciarence Kailin sagde i 2004 i en tale ved sin vens genfundne grav i Mara i Spanien (hans ven var John Cookson, som faldt i september 1938) blandt andet:
'Man siger, at der kun er n supermagt i verden i dag, og at det er USA. Det er ikke rigtigt, USA er ganske rigtigt den ene supermagt, men den anden er alverdens folk'.
Heri ligger spiren til og troen på, at vi en dag vil nå det mål, som de kæmpede for, dem vi i dag står her for at hædre og mindes: En verden fri for fascisme, krig og undertrykkelse!
Ikke for ingenting kalder spanierne de frivillige for frihedens soldater.

Ovenstående tale holdt Kurt Wilken ved mandagens mindehøjtidelighed ved monumentet for de danske spaniensfrivillige.