Louise Frevert dansede engang til sangen, der handlede om at elske alle slags børn. Det var dengang. Nu danser hun efter Pias pibe

af Marie Herget Christensen
Året er 1981.
Det er højtid for Melodi Grand Prix og for åben skærm synger Tommy Seebach i duét med en kvinde. En sort kvinde, vel at mærke.
Mens de synger, kommer to danserinder svansende ind på scenen. I ført disco-turkis joggingbluser med matchende ørevarmere danser de løs til Krøller Eller Ej. Den ene af danserinderne er ingen ringere end Louise Frevert.
'Brune øjne eller ej, vi elsker vores børn.'
Kan du huske det Louise, dengang du dansede for så fredeligt budskab, som at vi skal elske alle slags børn? Nu danser du ikke til den slags mere, nu danser du til Pias pibe.
Mere som end slange, der kryber på bugen, end som end mavedanserinde, følger du slangetæmmerens fløjte.

Flugten fra fortiden
Og du vil helst ikke se tilbage. Din virkelig beskidte fortid er jo ikke i porno-branchen, det var dengang din dans blev brugt som propaganda for dette hæslige budskab:
At elske sine børn, selv hvis de har brune øjne, og selv hvis de går i grimt discotøj.
Dengang, før du så lyset og fandt ud af, hvad disse ikke-hvide skabninger i virkeligheden var - kræftceller. Nå nej, om forladelse Louise, det har du jo trukket tilbage.
Som en anden tysk officer ved Nürnberg processen, der med en pistol rettet mod hovedet forgæves forsøger at trække de sidste fem år tilbage, forsøger du at trække det hele tilbage Louise, men det kan du ikke.

Danseshow på Borgen
På kulturnatten for et par dage siden inviterede Dansk Folkeparti indenfor til bal på Christiansborg.
Med inspiration fra det populære tv-program, Vild Med Dans, kunne man opleve Pia, Peter Skaarup og Søren Espersen give et spektakulært danseshow på borgen, stod der i avisen.
Når den sorte reaktion danser i parlamentet, er det for alvor tid til bekymring, kammerater.
Men lille Louise er ikke inviteret til ballet. I stedet kryber hun af sted til lyden af sin førers fløjte. Hun skal nemlig være overborgmester i København, siger Pia.

Arisk pust over byen
Så Louise lægger sig, i en stilling hun er vant til fra hendes tidligere karriere, dog denne gang med tøj på, og hun bliver hængt op på alle byens reklamepladser. Hun ligger og bugter sig, imens hun proklamerer 'arisk pust over byen', og hun ved bedre end alle os, der elsker alle slags børn lige meget.
Selv om Louise Freverts fortid som disco-danserinde er et sympatisk træk, må vi for alt i verden ikke lade denne kvinde komme indenfor på Københavns Rådhus. 80`erne er forbi, og Louise har smidt hammen, så vi kan se, hvem hun i virkeligheden er.
Nu er det tid til at føre valgkamp. Mod Louise Frevert. Og mod alle de andre der danser efter Pias pibe. Så tag din tusch og ret stavefejlen på DF`s plakater, sæt dit kryds ved kommunisterne og lad ikke Louise få et ben til jorden.