En ændring af grundloven som Politiken foreslår, vil indebære, at Danmark ikke længere vil være forpligtet af det kollektive sikkerhedssystem, som er grundlaget for FN-pagten

af Frank Johannesen, København
Som en af sagsøgerne i grundlovssagen mod statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med den danske beslutning om deltagelse i angrebskrigen mod Irak, glædede det mig at læse indledningen i Politikens leder den 12. oktober med overskriften 'Ulovlig krig'.
Politiken støtter sagsøgerne i, at retten bør behandle sagen og henviser til, at Højesteret i sagen om Maastrichttraktaten tillod sagsøgerne at føre sagen. Men glæden varede kun kort, for til sidst i lederen betones det, at hvis sagsøgerne vinder sagen, må grundloven ændres, så Folketinget får kompetence til at gå i krig på egen hånd. 'Ellers ville Kosovokrigen, der i 1999 samlede hele Folketinget og reddede op mod en million mennesker fra en sørgelig skæbne, jo også være ulovlig', forklarer Politiken.
Ja, denne krig var ulovlig ifølge FN-pagten og dens humanitære sigte er og bliver en myte.
Ved konferencen på Rambouillet-slottet uden for Paris i februar 1999 godt en måned før krigsudbruddet, blev Milosevic-regeringen stillet over for et ultimatum, blandt andet med krav om fri adgang for NATO-tropper til hele Jugoslavien og om indførsel af en neoliberal markedsøkonomi i Kosovo - krav som man vidste, det selvstændige Jugoslavien ikke ville acceptere.
Under forhandlingerne tilbød Jugoslavien selvstyre til Kosovo. Den meste vold op til krigsudbruddet blev udført af den USA-støttede albanske KLA-milits, som tidligere blev stemplet som terrorister af USA.
Alligevel startede NATO bombardementet af Jugoslavien, der herefter besatte Kosovo, hvilket medførte, at cirka en million Kosovo-albanerne flygtede. NATO bombede kraftværker og andre civile mål, som var afgørende for, at Beograd trak sig ud af Kosovo.
Den 'humanitære krig' har efterladt Kosovo i et morads af vold og korruption og NATO og FN`s mission i Kosovo (KFOR og UNMIK) har ikke forhindret den (omvendte) etniske udrensning af cirka 200.000 serbere og andre etniske minoriteter som romaer og jøder.
Vinder sagsøgerne retssagen, er det slået fast, at det er grundlovsstridigt at deltage i angrebskrige som ovennævnte i strid med FN-pagten.
En ændring af grundloven som Politiken foreslår, vil derimod indebære, at Danmark ikke længere skal være forpligtet af det kollektive sikkerhedssystem, som er grundlaget for FN-pagten. Herefter vil alene jungleloven regere, hvor Danmark sammen med stormagter kan starte 'humanitære interventioner' eller 'forebyggende krige', som dække for at varetage egne interesser.