Under den arbejdsmarkedspolitiske kølerhjelm er der ikke altid otte liter, ti cylindere og masser af hestekræfter, men også slidte motorer, der ikke altid matcher arbejdsmarkedets krav

af Claus Andersen, it-underviser Århus
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er blevet inspireret af en folkevognskampagne, 'Immer wieder bessermachen'. Tiden er inde til at åbne den arbejdsmarkedspolitiske kølerhjelm og stramme på nogle skruer. Af frygt for mangel på arbejdskraft og lønpres er jagten gået ind på de arbejdsløse, der skal rådighedsvurderes hver tredje måned og straffes med tre ugers karantæne, hvis de ikke møder op til en CV-samtale.
Nu er tysk ikke min stærke side, men i 'Ordbog over det danske Sprog' forklares bessermachen, som utidig nævenyttighed. De arbejdsløse er godt trætte af Claus Hjort Frederiksens optræden som herr Besserwisser, der med sit serviceeftersyn vil gøre dem til en tilbudsvare, som din gamle bil.
VK-regeringens effektivitets- og privatiseringsbod vurderer mennesker som gamle biler og VK opfører sig som skrothandlere, der skal undersøge om der stadig er dele, der kan tjenes penge på, hvis de får lidt lak og bliver shinet op.

Dyr privatisering
Måske kan den ledige sælges til nedsat pris som arbejdskraft med løntilskud eller udliciteres til højstbydende. Udliciteringen af arbejdsformidlingen til private aktører koster i dag tre til fire gange så meget, som dengang AF stod for den og i 2004 blev der brugt over 500 millioner kroner alene til aflønning af andre aktører. Immer wieder Besserwisser.
Beskæftigelsesindsatsen skal privatiseres. Det er økonomisk gulerod med resultattilskud og der skal skrues op for kontant belønning til dem, der er bedst til at få ledige i arbejde. Det er godt, at det går bedre, men det var bedre, hvis det gik godt. Dansk bessermachen og besserwissen in erster klasse, er at tro, at kontrol og øgede straffeforanstaltninger får flere i arbejde.
Det er jobformidling til de stærkeste, mens der skrues ned for indsatsen for de svageste og de syge. Vi har en stor gruppe med sociale problemer, psykiske problemer, fysiske problemer, sprogproblemer, manglende arbejdserfaring, kulturelle problemer, manglende selvværd eller uddannelsesproblemer og de er ikke parat til et job. De sendes i løntilskud, i jobløst fleksjob eller på jobtræning på aktiverings- og tilskudsfabrikker, hvor de ulovligt og konkurrencerenceforvridende gratis pakker skruer for private firmaer.

Løsning er uddannelse
Vi ser misbrug af løntilskud og virksomhedspraktik, der bliver forlænget og forlænget uden tilbud om fastansættelse. Det er dårligt skruet sammen, når alle eksperter fremhæver, at løsningen på fremtidens velfærdssamfund og globaliseringen er, at uddannelsesniveauet skal hæves på alle fronter. I 2015 skal 95 procent af en ungdomsårgang have en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse og der vil være brug for 53.000 praktikplader. I dag mangler over 10.000 unge en praktikplads og desværre viser erfaringer, at halvdelen af dem aldrig vil komme under uddannelse igen. Over 20 procent af de unge får aldrig en erhvervsuddannelse. Bitte bessermachen!
Vi skal hele tiden prøve at gøre det bedre, siger beskæftigelsesministeren og det er jo ikke svært, når vi kigger bag ministerlakken og finder en liberalistisk besserwisser, der tror mennesker er en vare, hvor økonomi kommer før mennesker, hvor man tror økonomisk fattigdom skaber flere job, og hvor socialt ansvar og anstændighed overlades til hattedamer og kirkelige organisationer.
Danmark er et velfærdssamfund og ikke et almissesamfund. Under den arbejdsmarkedspolitiske kølerhjelm er der ikke altid otte liter, ti cylindere og masser af hestekræfter, men også slidte motorer, der ikke altid matcher arbejdsmarkedets krav. Her er der ikke mange skruer at stramme, så lad os blive fri for den 'ich weiss besser'-mentalitet.