Når politikere forringer undervisning og fjerne demokratisk indflydelse, skal gymnasieleverne reagere. Vi har før vist, at vi kan ændre den politiske dagsorden

af Uffe Lembo, 20 år, Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS
Alle grupper i samfundet organiserer sig. Lærere, direktører, fodboldspillere, homoseksuelle, de ældre og så videre.
De organiserer sig, fordi de har nogle fælles interesser, som de bedst kan repræsentere og forsvare ved at stå sammen og tale med én stemme. På samme måde har gymnasieeleverne nogle fælles interesser i at forbedre gymnasieuddannelsen og uddannelsessystemet, så det skaber rammen om, at flest mulige kan få en uddannelse af høj kvalitet.
Gymnasieeleverne organiserer sig i DGS, og jeg har været aktiv i organisationen siden slutningen af 1.g, fordi jeg mener, at det er helt afgørende for demokratiet og vores samfund, at alle mennesker engagerer sig i deres hverdag.
Gymnasieeleverne oplever, hvilke konsekvenser politikernes beslutninger har i deres hverdag, og som brugere af gymnasiet er de også nogle af de mest kompetente til at beslutte, hvad der skal ske med uddannelsen.
Derfor er det vigtigt med elevdemokrati, og derfor er det vigtigt at man - i gymnasiet eller andre steder - søger indflydelse og kæmper for den udvikling, man ønsker.

Demokrati står for skud
Efter at have været formand for Århus-regionen i to år, blev jeg i foråret valgt til at stå i spidsen for hele organisationen, og derfor arbejder jeg nu, sammen med otte andre fuldtidsfrivillige, på DGS` sekretariat og varetager organisationens daglige drift. Og der er rigeligt af udfordringer at tage fat på.
Elevdemokratiet er nemlig på retræte. Rektor får stadig mere selvstændig magt, eleverne mister fra 2007 stemmeretten i skolebestyrelserne, og der findes ingen love, der giver eleverne ret til indflydelse.
Derfor må vi selv søge den. Når gymnasieeleverne står sammen om at råbe politikerne op, er det muligt at sætte dagsorden og gøre en forskel. Når nedskæringer og forringelser rammer gymnasiet og klassestørrelserne eksploderer, så er det ligefrem gymnasieelevernes pligt at sige fra.
Gennem demonstrationer, aktioner, læserbreve og møder med politikerne gør vi opmærksom på, at man langsomt er i gang med at forringe vilkårene for en masse elever og dermed gøre det mindre sandsynligt, at det kan lykkes at få endnu flere unge til at tage en uddannelse.
Konsekvensen af forringelserne af SU`en, klassekvotienterne og midlerne til undervisning er nemlig, at de svageste elever får det sværere, frafaldsprocenten øges og at nogle endda afholdes fra at starte på en uddannelse, fordi de ikke har råd. Samtidig med at undervisningen bliver dårligere.

Vi kan stoppe nedskæringer
Erfaringen viser, at det kan lade sig gøre at ændre den politiske dagsorden og forhindre besparelser og forringelser i at blive gennemført, og det er derfor det giver mening at være aktiv i DGS.
Målet er at skabe et uddannelsessystem, der giver plads til alle. Et uddannelsessystem, der uddanner selvstændige, kritiske og demokratiske mennesker til gavn for dem selv og for samfundet.
Danmark har ikke uudtømmelige, værdifulde naturressourcer, og vores vigtigste råstof er en veluddannet ungdom. God og gratis uddannelse er en forudsætning for, at fremtidens velfærdssamfund kan sikres gennem veluddannet arbejdskraft.
Ungdommen skal gå forrest i kampen for vilkår, der kan være med til at realisere denne målsætning.
Gennem DGS har jeg fået en mulighed for at bidrage til at engagere unge i kampen for bedre uddannelse.