06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Selvmordsbomber mod hoteller

Selvmordsbomber mod hoteller

Fredag, 11. november, 2005, 00:00:00

JORDAN - De jordanske myndigheder siger, at de har arresteret nogle personer efter onsdagens terrorangreb mod tre hoteller i hovedstaden Amman.

Angrebene har kostet 57 mennesker livet og cirka 200 er såret. Angrebene ramte SAS Radisson, Grand Hyatt og Days Inn Hotels.
De to førstnævnte hoteller blev udsat for selvmordsbombere, mens Days Inn Hotels blev udsat for en bilbombe. De tre samtidige angreb betegnes som et mønster for al-Qaeda-angreb, og al-Qaeda siges også at have taget ansvaret, oplyser den arabiske tv-station al-Jazeera.
Der havde været advarsler i Jordan om terrortrussel, men ingen konkrete advarsler om de tre mål. Simon Peres taber formandspost
ISRAEL - Fagforeningslederen Amir Peretz har vundet over Simon Peres ved valget af leder for Israels Arbejderparti.
Peres har været leder for partiet i årtier. Arbejderpartiet er med i Sharons regering, hvor Peres er vicepremierminister. Peres ønsker at partiet forsætter i regeringen, mens Amir Peretz vil trække partiet ud af regeringen og arbejde for et hurtigt valg, beretter al-Jazeera.
Peres er berømt i udlandet og har blandt modtaget Nobels Fredspris, men hjemme i Israel er han ikke vellidt blandt vælgerne. Under hans ledelse har Arbejderpartiet tabt de seneste fem valg.
Peres påstår, at der er foregået valgsvindel, som han kræver undersøgt.Saddam-forsvarere stopper
IRAK BESAT - De advokater, som forsvarer Saddam Hussein og syv andre tiltalte i sagen om forbrydelser mod menneskeheden, har meddelt domstolen, at de ikke møder frem til næste høring i sagen den 28. november.
Forsvarsadvokaternes beslutning kommer efter at to kolleger er blevet dræbt. Advokaternes talsmand Al-Dulaimi føler sig også truet:
- Vi oplever dagligt trusler, siger han, Holdet af forsvarere kritiserer de amerikanske styrker og Iraks regering for ikke at yde dem beskyttelse.
Iraks premierminister på sin side siger advokaterne har afvist et tilbud om beskyttelse, og antyder, at det er Saddam-tilhængere, der står bag drabene.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp