Strukturreformen er til debat i valgkampen. Men politikerne aner ikke, hvordan kommunernes økonomi er fra 2007 - regeringen kommer først med et udspil til januar.

Kronik af Elma Lindberg
Efter kommunalvalget skal de nyvalgte politikere i gang med en vanskelig opgave.
De skal harmonisere servicen på tværs af de gamle kommuners grænser, så den nye storkommune får et ensartet niveau. Borgerne risikerer at vaterpasset ender på laveste fællesnævner.
Fra januar 2007 bliver de nuværende 271 kommuner til 98. Et mindre antal kommuner fortsætter uændret, mens 66 bliver til ved en fusion med én, to, tre eller fire andre.
Konsekvensen er, at de kommunale arbejdspladser går en usikker fremtid i møde, og at mennesker, som er afhængig af kommunernes tilbud, risikerer store forringelser. Daginstitutioner, skoler og ældrepleje er som sædvanlig udsatte, når der skal skæres i budgetterne.
Vaterpasset presses nedad
Enkelte steder kan der dog også blive tale om fremskridt. I kommuner, hvor serviceniveauet i dag ligger under landsniveauet, medfører det spredte forbedringer, hvis politikerne beslutter at nå landsgennemsnittet.
Men denne beslutning kræver, at kommunen skaffer flere penge i kassen - for eksempel via større tilskud fra staten eller via højere skat.
Kommunernes Landsforening (KL) har kreeret et særligt redskab 'vaterpas-analyser' til kommuner, der skal lægges sammen. Det skal hjælpe politikerne med at ensrette servicen. Analyserne afdækker forskellene servicen internt i de nye kommuner:
Hvor stor en andel af de ældre over 65 år får hjælp til rengøring? Hvor mange timer tildeler de gamle kommuner til omsorgs- og plejeopgaver? Hvor mange penge bruger de på børnepasning? Hvor mange elever er der per lærer?
Det er ikke svært at forestille sig, at denne store talmanøvre kommer til at gøre ondt!
KL regner på tre scenarier: en udgiftsneutral løsning, laveste fællesnævner og landsgennemsnit. Selvom rapporterne ikke direkte peger på en bestemt løsning, er der ingen tvivl om, at anbefalingen går i retning af laveste fællesnævner eller en udgiftsneutral løsning.
KL opstiller da også en række 'temaer til harmonisering af serviceniveau'. Med andre ord: områder hvor det er oplagt, at politikerne trykker vaterpasset nedad. Med følger også et godt råd om at de nye kommuner gør klogt i at skaffe sig hvad der kaldes 'et økonomisk råderum'.
Laveste fællesnævner
Ny-Slagelse er én af de kommuner, der har bestilt en vaterpas-analyse. Her skal fire kommuner blive til én.
Analysen viser, at det samlede budget til ældrepleje skal reduceres med 11,6 procent, knap 49 millioner kroner, hvis politikerne vælger at tage udgangspunkt i laveste fællesnævner.
Hvis pengene skal findes ved at indrette serviceniveauet efter Hashøj, der er den kommune, der procentvis har færrest modtagere af hjemmehjælp, så mister 374 ældre over 65 år deres hjælp i de øvrige kommuner.
På skoleområdet er Korsør laveste fællesnævner, når det gælder antallet af elever per lærer. Hvis politikerne vælger at harmonisere efter niveauet i Korsør, så skal den nye kommune nedlægge hele 118 lærerstillinger.
Med hensyn til børnepasning, så udpeger KL-analysen Skælskør, som laveste fællesnævner. Konsekvensen vil være, at der skal spares i alt 19 millioner kroner. Her er det især Korsør, der vil blive ramt, idet daginstitutioner og dagpleje skal af med hele 16 procent!
Udover Slagelse har en række andre nye stor-kommuner bestilt en vaterpas-analyse. Det gælder blandt andet Køge, Roskilde, Næstved, Middelfart, Horsens og Skive.
Borgerne betaler
På grund af regeringens økonomiske politik har de lokale politikere meget lidt bevægelsesfrihed.
For det første har de tre partier bag kommunalreformen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti aftalt, at reformen skal være udgiftsneutral. Den må ikke koste noget.
For det andet er der indført skattestop, foreløbigt til og med 2006. Derfor kan kommuner, som skal lægges sammen, ikke bruge næste år til at tilnærme skatteprocenterne. På den måde kunne politikerne ellers sikre sig det nødvendige økonomiske grundlag, så servicen kan harmoniseres med afsæt i højeste fællesnævner.
Desuden er der både kendte og ukendte følgeudgifter ved kommunalreformen. Til de kendte hører samkøring af IT-systemer og omflytning af kommunale kontorer.
Kommunernes Landsforening vurderer, at det koster fem milliarder kroner at føre omlægningerne ud i livet.
Disse følgeudgifter skal altså finansieres ved nedskæringer på andre områder. Derfor skal man ikke være særlig talstærk for at regne ud, at vaterpasset mange steder lander på laveste fællesnævner - eller meget tæt derpå. Følgerne bliver en ny runde med nedskæringer.
Oveni er kommunernes finansielle grundlag fortsat uklart. Folketinget har nemlig et stort hængeparti. Den finansieringsreform, som fastlægger kommunernes fremtidige økonomi, er ikke vedtaget endnu. Regeringen fremlægger først sit forslag i løbet af januar måned.
Konsekvensen er, at lokalpolitikerne i øjeblikket fører valgkamp uden at de aner, hvor mange penge deres nye kommune kan regne med at modtage fra staten i form af bloktilskud, refusionsordninger og særlige tilskud.
Elma Lindberg bor i Slagelse og er kandidat for Enhedslisten ved kommunalvalget.

---

'En serviceharmonisering kan være en naturlig anledning for vores kommune til at holde udgifterne i ro ved at orientere sig mod den del af den nye kommune med det laveste økonomiske serviceniveau'.
Citat fra vaterpas-analysen i Ny-Slagelse
'Kommunesammenlægningerne kommer til at gå ud over rigtig mange mennesker. Man vil finde familier, der på én gang skal betale mere i skat, mere til daginstitutioner etc. De skal pludselig finde 15-20.000 kroner ekstra i budgettet fra år 2006 til 2007. Men man vil også kunne finde det modsatte. Familier der får flere penge at gøre godt med med.'
Professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet til Berlingske Tidende.
'Vi vil ikke acceptere, at borgerne skal betale for kommunalreformen ved serviceforringelser. Vi mener, at politikerne skal gøre oprør over de betingelser, som regeringen udstikker. NY-Slagelse må have flere penge fra staten, så kommunen kan ensrette servicen ud fra højeste fællesnævner. Som minimum må vi op på landsniveauet.'
De kommunale arbejdspladser går en usikker fremtid i møde. Daginstitutioner, skoler og ældrepleje er som sædvanlig udsatte, når der skal skæres i budgetterne.