Blokaden mod Århus Firma Sport er slut. Torsdag blev 3F og Restaurations Branchens Forbund enige med Firma Sport om en overenskomst for kokke og serveringspersonale.
Tilbage i september måned satte RBF en blokade samt sympatikonflikt i værk. Den er ophævet med øjeblikkelig virkning, og der kan igen blive hentet affald og leveret drikkevarer til firmaet.
- Nu kan vi igen opfordre til at benytte Århus Firma Sport ved større arrangementer, siger Joan Ågot Pedersen, Faglig sekretær i RBF Århus Amt.
Firma Sport har omkring 100.000 gæster hvert år i forbindelse med sport, selskaber og højtider.
Bøde til Café Dockside
Københavns Byret har idømt restaurationsejer Claus Vinther en bøde på 90.000 kroner for at have beskæftiget illegale lettiske bygningsarbejdere på sin restaurant Café Dockside, Langeliniekaj.
De illegale lettere blev opdaget af Malernes Fagforening i maj måned, og Claus Vinther blev efterfølgende politianmeldt.
Det er Københavns Politis efterforskning af sagen, der nu har ført til Byrettens afgørelse, som glæder Bo Rosschou, Malernes næstformand.
Det er anden gang, at Malernes Fagforening får afgjort en sag om illegal arbejdskraft ved byretten. Der er yderligere seks sager som efterforskes.
Strejke slut
De ni HK`ere ansat ved Dansk Skuespillerforbund har genoptaget arbejdet.
Konflikten startede for tre uger siden, fordi parterne ikke kunne blive enige om HK`ernes lønforhøjelse.
I forbindelse med fornyelse af overenskomsterne ville Dansk Skuespillerforbund ikke give HK'erne den samme procentvise lønforhøjelse, som ledelsen og andre faggrupper havde fået. Det gjorde HK'erne og deres fagforening så vrede, at strejkevåbnet blev taget op af skuffen.
HK`erne har fået en acceptabel lønstigning, skriver HK Danmark på sin hjmmeside.
Under HK-kongressen demonstrerede flere end 300 delegerede foran Skuespillerforbundet med røde faner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278