Restaurant Chicos Cantina i København gav efter for RBF`s blokade og skrev i sidste uge under på en overenskomst med RBF Københavns Amt.
Hermed ophævede RBF konflikten og blokaden, der blev midlertidigt indstillet, i forbindelse med at forhandlingerne gik i gang. Blokaden af restauranten varede meget kort, før ejeren af Chicos Cantina tog kontakt til RBF for at få en forhandling, hvilket han tidligere har afvist efter overtagelsen af restauranten i juni.
Tirsdag den 1. november startede blokaden af Chicos Cantina med uddeling af løbesedler og en snak med folk for at få dem til at benytte en andet restaurant. Mange fulgte opfordringen. 3F lukker Svendborgskolen
3F`s kursusejendom i Svendborg, Svendborgskolen sættes til salg og lukkes med udgangen af 2006. Forbundets kursusaktiviteter vil fra 2007 koncentrere sig på to skoler, Langsøhus i Silkeborg og Smålandshavet i Karrebæksminde syd for Næstved.
Det besluttede hovedbestyrelsen enstemmigt i torsdags, skriver 3F Nyhedsbrevet. Det var næstformand Jane Korzcak, der orienterede de 35 ansatte på skolen.
En af begrundelserne for at skille sig af med Svendborgskolen er, at ejendommen skal renoveres, hvis den skal leve op til den standard man i dag stiller til en forbundsskole. De ansatte får tilbudt efteruddannelse, omskoling eller anden hjælp, oplyser 3F.
Siden efteråret 2001- altså i fire år - har beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen vidst, at arbejdsskadede får alt for lav erstatning, fordi deres erstatning bliver beregnet efter en 27 år gammel renteregel, der er helt utidssvarende i dag.
Det blev afsløret i foråret, da Jyllands-Posten fik fingre i et hemmeligt notat fra Arbejdsskadestyrelsen.
Ministeren blev pålagt at få rettet sagen op. Der blev nedsat et hurtigtarbejdende udvalg. Og 17 dage efter afleverede udvalget et færdigt lovforslag til vedtagelse.
Og så er der ikke sket mere siden. Hjort Frederiksen har simpelthen syltet sagen, på trods af utallige forespørgsler i Folketinget. Det afslører fagforbundet 3F, efter at have fået aktindsigt i sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278