Der overføres opgaver til kommunerne, uden at finansieringen er på plads. Oveni kommer den nye kommunale udligningsreform, som spøger i baggrunden

af Hans Halvorsen, formand for LO Århus
Hvad hjælper de borgerliges pæne valgprogrammer for lokale forbedringer, hvis de samtidig støtter deres egen regerings lovforslag, som yderligere vil udhule den kommunale økonomi?
Og med strukturreformen bliver mængden af opgaver yderligere forøget.
De landspolitiske beslutninger får stor betydning for de kommunale forhold. Derfor skal de kommende byråds-politikere også holdes fast på, hvordan de stiller sig til landspolitikken. Nogle eksempler kan illustrere det.
Når regeringen og Dansk Folkeparti fremsætter lovforslag om ældreboliger med mere 'frit valg' af boligtype og beliggenhed, betyder det ifølge beregninger fra Kommunernes Landsforening (KL) flere udgifter for både fraflytnings- og tilflytningskommunen.
- Hvordan stiller Venstres kommunalpolitikere sig til, at kommunerne således får pålagt flere udgifter af regeringen?
Regeringen og Dansk Folkeparti foreslår, at finansieringen af uddannelse for personer på revalidering overføres til kommunerne. Det betyder ekstra udgifter i størrelsesordenen 900 millioner kroner. Derfor er det afgørende spørgsmål:
- Hvordan stiller Venstres kommunalpolitikere sig til dette lovforslag? Vil I være med til at kræve af regeringen, at der skal følge penge med til disse udgifter?
Regeringen og Dansk Folkeparti foreslår i forbindelse med integrationsaftalen, at refusionen af kontanthjælp hæves fra 50 til 65 procent i de 'aktive perioder' og sænkes til 35 procent i de 'passive perioder'. Det vil ifølge KL give merudgifter på 1,5 milliarder kroner for kommunerne og skabe endnu større ulighed imellem dem.
- Så spørgsmålet til Venstres kommunalpolitikere er: Hvordan stiller I jer til dette? Vil I være med til at sikre, at kommunerne bliver kompenseret fuldt ud?
Der findes flere eksempler i regeringens lovprogram for resten af 2005 og hele 2006. Mønsteret er, at der overføres opgaver til kommunerne, uden at finansieringen er på plads. Oveni kommer den nye kommunale udligningsreform, som spøger i baggrunden. Ingen ved, hvordan den kommer til at se ud.
Derfor må man igen og igen spørge de borgerlige kommunalpolitikere: Hvordan stiller I jer til regeringens nye lovforslag?
Og man må direkte spørge dem, om de aktivt vil bakke op om KL`s krav til regeringen om en mere retfærdig udligning via refusionssystemet eller gennem de generelle tilskud - også selv om de så skulle komme i konflikt med deres egen regering.
For hvad hjælper det, at de borgerlige har pæne valgprogrammer for, hvad de vil gennemføre lokalt, hvis de samtidig støtter deres egen regerings lovforslag, der i den kommende tid yderligere vil udhule den kommunale økonomi?
Og hvad hjælper det, at Venstre og Konservative hylder det lokale selvstyre og nærdemokratiet, hvis de samtidig accepterer, at regeringen overfører flere og flere opgaver til kommunerne - samtidig med en stadig strammere central økonomisk styring?
Fra fagbevægelsens side vil vi i hvert fald ikke acceptere, at man taler med to tunger.