Læserbrev af Bo Richardt,

Spørgsmålet om legitimitet er meget vanskeligt, og bliver ikke nemmere ved polemiske manøvrer, som når Arne Lund (Arbejderen 8. november) kniber udenom problemets kerne ved at returnere, hvad han opfatter som en møgspand, til blandt andet undertegnede.
Jeg har ikke villet hælde møg i hovedet på Arne, men jeg har gjort opmærksom på, at hans argumentation i forsvaret for Saddams fald betænkeligt nærmer sig amerikanernes, hvorfor jeg ironisk bød ham velkommen til korstoget.
Jeg er ikke i tvivl om, at Arne har en ærlig 100 procents modstand mod krigen i Irak, men finder det svært at forstå, at han da alligevel hylder et af dens resultater. Krig er ikke et frit-valg-bord, det er enten eller.
Arne undrer; at hvis Saddam var legitim, så var/er Franco med flere, herunder osse staten Israel, legitim. Jamen jeg kan da returnere denne undren endnu mere grotesk og polemisk ved at spørge om legitimiteten i Sveriges kontrol over Skåne, Halland og Blekinge.
I stedet for at føle sig pikeret over møglugten, burde Arne fundere over legitimitetsproblemet.
Det er som om der i underforståelsen ligger, at kun demokratiet kan legitimere.
Men da må jeg tillade mig at gøre polemisk opmærksom på, at vi dødelige kun har livet og kloden, herunder vores borgerrettigheder, til låns. Så vores børn, der er udenfor demokratiet, vil da med rette kunne anfægte legitimiteten i de afgørende beslutninger, vi tager på deres vegne. Og en støtte til imperiets aktiviteter er ganske afgørende for fremtiden.
Det er derfor jeg skriver, at min vigtigste fokus ikke er Saddams grusomheder mod sit eget folk, men USA`s kvælende 'fløjlshandske' som har langt større betydning for den fremtidige politiske orden på kloden og i øvrigt langt mere brutale konsekvenser for langt flere mennesker.
I den fokus kan vi således ganske rigtigt ikke være overvældende følsomme overfor etikken hos vore allierede (såvidt propagandaen har ret). Så ja - vi må desværre leve med alliancer med vores fjendes fjender.
Hvis Arne vil holde denne sti ren, er det jo i princippet ikke muligt at føre politik. Jeg ved ikke hvordan han forestiller sig at sidde i et byråd uden af og til at indgå alliancer med folk, hvis etik han ikke bryder sig om, for at undgå noget som han opfatter som værre.
Således betyder praktisk politik osse, at vi ikke kan støtte Saddams fald. Den legitime metode til at fjerne ham lå naturligvis i et oprør fra de folk, han undertrykte.
Og så vil jeg lige for en ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg ikke er medlem af Irak-komiteen, ikke af Enhedslisten, endsige forsvarer af nogen Baath-partier.