Læserbrev af Arne Hansen, Frederikshavn

Kravet om fast arbejde forbryder sig mod demokratiets grundprincip om lige adgang for alle til at deltage i landets styrelse.
Først tog de muligheden for statsborgerskab og dermed stemmeretten til Folketinget fra de traumatiserede torturofre (ved at fjerne muligheden for dispensation for sprogkravet) men vi protesterede ikke.
Så tog de stemmeretten fra de arbejdsløse flygtninge, (som ikke havde arbejdet fire ud af fem år) og vi protesterede stadig ikke. Og så tog de...
Ja fortsæt selv. Du kan sikkert hente inspiration fra andre af VC-regeringen og Dansk Folkepartis seneste træk og dels fra den tyske biskop Martin Niemüller, der for sent fik sagt, at den enkelte borgers manglende solidaritet med de svagest stillede grupper under Hitlers antidemokratiske udelukkelses- og tilintetgørelsesproces banede vejen for, at han selv og andre pæne borgere til sidst også endte som fascismens ofre
De flygtninge der ved ankomsten i sin tid blev stavnsbundet i Danmarks arbejdsløshedsramte yderområder, bliver de første ofre for kravet om arbejde for at få statsborgerskab og dermed valgret til Folketinget. (Dog har flygtninge valgret til byråd efter tre års ophold i Danmark, hvilket piner Dansk Folkeparti).
Kravet om fast arbejde forbryder sig mod demokratiets grundprincip om lige adgang for alle indbyggere til at deltage i landets styrelse. (En deltagelse som allerede i forvejen er blevet udskudt til efter cirka ti års ophold i Danmark.)
Når disse demokratikrænkende indgreb er gennemført mod torturofre og arbejdsløse flygtninge, hvem bliver så de næste ville Niemüller nok spørge.
Synes lokale byrådskandidater og folketingsmedlemmer valgt i udkantområder om ideen om indskrænkningen af demokratiet - for at lukke munden på starthjælpsofrene måske?