Hvis Folkepensionens karakter af universel ordning forsvinder, så er vi godt på vej mod Foghs minimalstat, advarer Hanne Reintoft

VC-regeringen har som erklæret politik, at grundbeløbet ikke skal hæves. Justeringer i Folkepensionen skal udelukkende justeres på tillægsydelserne, sådan at grundbeløbet - det beløb som udbetales til alle og gør folkepensionen til en universel ordning - kommer til at udgøre en stadig mindre del af folkepensionen.
Det synspunkt deles også af for eksempel LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, udfra tanken om, at folkepensionen først og fremmest skal komme dem, der har brug for den, til gode. Og SF

har direkte stillet forslag om, at Folkepensionen som sådan kun skal være for dem, der ikke har råd til selvforsikring. Så skal pensionsbeløbet til gengæld også hæves for denne gruppe.
- Ja, vi kan jo kun beklage SF`s holdning. Den opfattelse breder sig desværre - vi er inde i et alvorligt brud på de universelle velfærdsordninger, siger Hanne Reintoft landskendt socialrådgiver og forfatter, og medlem af Ældre Sagens tænketank
- Man skal passe på, at man ikke undergraver folkepensionens universelle karakter. At man ikke igen gør folkepensionen til en almisse til de fattige. Vi har jo et frontalt, ideologisk angreb på alle, der lever af overførselsindkomster. Det er nærmest illegitimt at være henvist til offentlig forsørgelse.
- Det breder sig, og vi er inde på et alvorligt brud på det universelle system. Hvis vi tager sygedagpengeordningen, så dækker den jo af Vandsbæk til for de højere indkomster. Så forsikrer folk sig selv. Det samme er ved at gøre sig gældende for arbejdsløshedsunderstøttelsen
- I det øjeblik den bedrestillede middelklasse helt kører over i selvforsikring,så mister den på enhver måde interessen for velfærdsstaten. Og så er vejen åbnet for Foghs minimalstat, advarer Hanne Reintoft.
Hvis der ikke snart kommer en modreaktion -hvad hun er overbevist om, at der gør -så ender vi med et velfærdssystem efter den britiske model, 'welfare for the poor', velfærd for de fattigste, advarer Hanne Reintoft.

Uværdig ældrecheck
Som eksempel på, at folkepensionen er ved at udvikle sig til en almisse- ordning, peger Hanne Reintoft på Dansk Folkepartis højt opreklamerede ældrecheck.
- Ældrechecken er en dårlig og uværdig måde at give penge på. Det er en form for almisser. Det er folkepensionen der skal forbedres. Med dagens prisniveau kan man jo ikke leve for folkepensionens grundbeløb på 5000 kroner, siger Hanne Reintoft.
- Dem der kun har folkepensionen, ligger helt nede på fattigdomsgrænsen. Det er en trussel mod folkepensionen som universel ordning, siger Hanne Reintoft.
Hun forventer, at Velfærdskommissionen vil spille ud med en forhøjet pensionsalder. Og set sammen med planerne for en afskaffelse af efterlønsordningen vil det være en kraftig forringelse, advarer Hanne Reintoft.
- I har jo selv i Arbejderen beskrevet hvor nødvendig efterlønsordningen er for nedslidte arbejdere. Hvis efterlønsordningen afskaffes, og pensionsalderen forhøjes, har de reelt ingen muligheder. De ender på kontanthjælp. Der er ganske vist også førtidspensionen, men det er jo næsten umuligt at få førtidspension, som den ordning administreres nu.

For værdigt trængende
Hanne Reintofts advarsler mod at undergrave folkepensionen som universel ordning har god støtte i de historiske erfaringer.
Indtil industrialiseringen slog igennem i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet, var der ikke noget der hed offentlig alderdomsforsørgelse. Det var børnenes pligt at sørge for forældrene, når de blev for gamle eller for syge til at forsørge sig selv. Kunne de ikke, måtte kirken eller andre velgørenhedsorganisationer træde til.
Men arbejderne var så dårligt lønnede, at de simpelt hen ikke kunne klare den opgave. Derfor var det paradoksalt nok det antiparlamentariske og arbejderfjendske Estrup-styre, der i 1891 for første gang indførte en 'trangsbestemt alderdomsunderstøttelse', forklarer Hanne Reintoft.
- Men man kunne også kun lige overleve på den understøttelse. Og det var ikke en ret man automatisk havde, understreger Hanne Reintoft.

Til cigarer eller livet
En ret blev det først med Steinckes socialreform i 1933, hvor der ved lov blev indført alderspension til alle. Men grundbeløbet var meget lavt. Og systemet var indviklet med mange indtægtsbestemte tillæg. Det førte til en holdning i befolkningen, at alderspension var en slags almisse. I starten af 50`erne var det således kun omkring halvdelen af dem der var over 65 år og berettiget til alderspension, der rent faktisk modtog den.
- Den gamle venstrehøvding Knud Ree gik og koketterede med, at han brugte sit grundbeløb til cigarer, husker Hanne Reintoft.
Det ændredes efter at Socialdemokratiet efter hårde forhandlinger i midten af 1950`erne fik gennemført det, vi i dag kender som folkepensionen. De mange tillæg blev indarbejdet i grundbeløbet, således at mindstebeløbet blev hævet betragteligt. Men først i 1970 blev det sådan, at alle mænd over 67 og alle kvinder over 62 havde ret til folkepensionens grundbeløb uanset indtægt og formue.
Men siden er folkepensionens grundbeløb igen stille og roligt blevet udhulet.
I 1984 blev retten til grundbeløbet indtægtsreguleret for de folkepensionister under 70 år, der fortsat havde en arbejdsindtægt Det blev efter Nyrup-regeringens tiltræden i 1993 udvidet til også at omfatte folkepensionister, der er fyldt 70.