Det er den faglige indsats for lige vilkår, der bevirker, at det danske arbejdsmarked ikke har oplevet så turbulent en overgang siden EU udvidelsen den 1. maj 2004, som vi har set i andre lande

fra BAT-kartellet
Det er fagforeningernes vedholdende arbejde over hele landet med at tegne overenskomster og organisere udenlandske bygningsarbejdere, der har gjort tilgangen til vores del af arbejdsmarkedet håndterbart.
Overgangsordningerne har bidraget ved, at virksomheder, der står udenfor en arbejdsgiverorganisation, ved direkte ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, skal overholde de almindeligt gældende løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Overgangsordningen er således med til at sikre lige vilkår og fair konkurrence. Denne funktion vil også i fremtiden være vigtig, og derfor mener BAT, at overgangsordningerne skal forlænges.
Hvis der skal ske administrative lettelser i overgangsordningerne, som foreslået i Rambøl Managements netop offentliggjorte analyse for Arbejdsmarkedsstyrelsen, så skal det alene være for de virksomheder, der er dækket af en overenskomst.
Hvis målet med at lempe på overgangsordningen er at imødegå arbejdskraftmangel inden for byggeriet, så er det underligt, at analysen ikke interesserer sig mere for det EU-samarbejde, der allerede foregår mellem arbejdsformidlingerne i EU-landene. Der er eksempelvis mange ledige tyske bygningsarbejdere, som kunne dække behovene i danske virksomheder.
Desuden vil en flytning af tre til fem milliarder kroners omsætning i byggebranchen fra 3. til 1. kvartal få flaskehalsdebatten til helt at forstumme.
Der er altså ingen grund til at tage overgangsordningerne som gidsel for, at der måske er lidt mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen.
Problemet i bygge- og anlægsbranchen er fortsat de mange virksomheder, der påkalder sig udstationering. BAT`s vurdering, efter at have været i kontakt med mange hundrede af sådanne virksomheder, er, at de omgår reglerne. Denne mistanke styrkes efter besøg hos statslige myndigheder i Polen og Litauen. Her kender de som oftest ikke de virksomheder, der optræder i Danmark under udstationeringens 'bekvemmelighedsflag'.
De danske myndigheder har haft svært ved at kontrollere disse virksomheder, men før der etableres en hurtig og troværdig kontakt til udenlandske myndigheder, så bliver det ikke bedre.
At se om de har en E101 blanket (social sikring i hjemlandet) eller er registreret hos Skat, er ikke nok. Mange arbejdstagere, der rejser ud, snyder med E101 blanketten, fordi oplysninger om at man i en periode arbejder i udlandet, kan tilgå hjemlandets skattevæsen. Derfor får man en falsk E101 eller slet ingen.