Onsdag kom ¤¤Velfærdskommissionens¤¤ store rapport med anbefalinger for fremtidens danske velfærdssamfund. Men der er efter et gennemgik af kommissionens anbefalinger vel nærmest tale om en kulisse frem for et egentlig velfærdssamfund

af Torben A. Petersen, Snekkersten
Det kan godt være, at der henover samfundet vil stå 'velfærdssamfund' men i realiteten vil de ydelser og service goder der til dels stadig eksisterer, være afviklet hvis selv dele af kommissionens anbefalinger bliver omsat til konkret lovgivning: Hævelse af folkepensionsalderen til 68 år, forkortelse af dagpengeperioden, afskaffelse af efterlønsordningen, brugerbetaling på de videregående uddannelser og meget mere.
Slagtekniven er blevet hvæsset af kommissionsmedlemmerne der alle tilhører den neoliberale 'garde af økonomer' som er parate til, at sende store dele af befolkningen lige ned i den sociale massegrav. Der har jo nok været et tæt sammenarbejde mellem økonomerne i CEPOS og kommissionen. De er jo også meningsfæller.
Men det er jo ikke kun her i landet, at velfærdssamfundet er lagt på slagtebænken. I Storbritannien er en lignende kommission fremkommet med tilsvarende forslag. Det samme gælder også EU-landene Tyskland, Frankrig, Italien og så videre. Der hersker næppe meget tvivl om, at de pågældende beregningsmæssige og politiske forslag til såkaldte 'reformer' af velfærdsamfundet er planlagt og koordineret via EU-topmøderne mellem de pågældende landes premiereministre, statsministre. Ved overdådige middage og luksushotelophold har de planlagt hvordan afviklingen af velfærdsstaten skulle håndteres konkret. Betalt af de borgere hvis fremtidige ve og vel de forsøger at smadre med ultra neoliberale og nærmest morderiske 'reformer'.
Det er også tankevækkende, at en professor i økonomi ved et af landets ældste universiteter vil lægge navn til et beregningsmæssigt bedrag af den type som kommissionen fremlægger som grundlag for deres anbefalinger. Her tænkes særligt på de befolkningsprognoser, som kommissionen har brugt til, at påstå behovet for 'reformer af velfærdsstaten' herunder den påståede vækst i antallet af ældre medborgere.
Kommissionens rapport og tidligere delrapporter minder nærmest om andre rapporter fra det miljøinstitut, som en af Torben M. Andersens tidligere kollegaer, Bjørn Lomborg producerede i 2003 og 2004. Men både kommissionen, dens medlemmer samt Bjørn Lomborg blev jo også 'headhuntet' direkte af statsminister Anders Fogh Rasmussen (partiet Venstre).
Et af de kritikpunkter der eksempelvis kan rejses af kommissionens arbejde, er påstanden om, at arbejdsstyrken om godt 40 år vil være 'for lille til, at finansiere velfærdssamfundet'. Som antydet ovenfor så er påstanden om, at man kan udarbejde befolkningsfremskrivninger, der er valide 40 år frem i tiden uholdbar. Hertil kommer, at man fra neoliberalt og borgerligt hold i over ti år har påstået, at arbejdsstyrken og dermed 'udbudet af arbejdskraft' fremover vil være for lille.
Per 1. september 2005 er der knap 139.000 arbejdsløse (forsikrede og kontanthjælpsmodtagere) samt per 2 kvartal 2005 godt 119.000 deltagere i AMFORA (ArbejdsMarkedspolitiskeForanstaltninger). Alt andet lige betyder dette, at der i august/september 2005 var knap 258.000 reelt arbejdsløse her i landet.
Dette faktum ønsker regeringen selvfølgelig ikke frem, derfor er arbejdsløshedsstatistikken blevet opdelt på en ny måde. Sådan at de arbejdsløse er i 'en kasse' og de 'aktiverede i en anden', hvor de ikke tæller med som arbejdsløse, selv om de reelt er det. En smart salamitaktik når man vil tilsløre det reelle omfang af arbejdsløsheden.
Der er derfor et stort udbud af både kvalificeret arbejdskraft og mindre kvalificeret, men mangel på arbejdskraft det er der ikke, og det bliver der heller ikke. Kommissionen kan derfor ikke med rette nedlægge påstand om, at der om 35 - 40 år vil være mangel på arbejdskraft. Tværtimod: siden midten af 1970`erne har arbejdsløsheden her i landet svinget imellem seks og 13 procent. Måske mere hvis der gennemføres tilbundsgående retrospektive beregninger.
Et af de store arbejdsmarkedsproblemer kommer kommissionen eller regeringen ikke med forslag til at løse: Det er det forhold, at de medlemmer af arbejdsstyrken der er over 40 år gamle, nærmest bliver betragtet som gammelt skrot og ikke som gråt guld. En problemstilling der i øvrigt også gør sig gældende i de andre EU-lande. Forslag der kan pålægge de danske arbejdsgivere at optræde ansvarligt i forhold til samfundet, fremgår intet sted af kommissionens rapport. Det er den almindelige (lønmodtager)befolkning, der må holde for. Som sædvanligt kunne man påstå.
Derfor kan man kun betragte kommissionens rapport som havende et formål: En massiv omfordeling mellem kollektivt samfundsmæssigt forbrug til individualiseret og profitbaseret forbrug, til fordel for blandt andet de multinationale firmaer og de økonomisk velstillede 15 procent af befolkningen og til direkte skade for de resterende 85 procent. For eksempel vækker rapporten nok glæde i forsikringsbranchen. Dette er kommissionsmedlem Stine Bosse, koncernchef i Tryg Vesta Gruppen med til at sikre. Mere brugerbetaling betyder flere forsikringer til gavn for forsikringsselskabernes profitter og til skade for de 85 procent af befolkningen.
Dette må siges at være noget af en omvendt Robin Hood. Falder danskerne for den?
I forhold til udviklingen med hensyn til kommunistisk samling gør dette udspil det endnu mere påtrængende, at der (snart) kommer et samlet og slagkraftigt kommunistisk parti på banen, blandt andet som Arne Knudsen forslog her i avisen den 9. november.
PS Kommissionen har jo eksempelvis ikke haft kommentarer til, at TDC direktøren Henning Dyremose har en 'faldskærm' (i tilfælde af fyring) på over 35 millioner kroner og en årsløn på omkring 10 millioner kroner plus 'det løse'. Er dette ikke en samfundsudgift?