Velfærdskommissionens afsluttende rapport skuffer: Den har intet reelt svar på det største velfærdsproblem i dag og i fremtiden, at 900.000 personer står uden beskæftigelse

fra Den Alternative Velfærdskomite
Kommissionens beskæftigelsesforslag sigter primært mod at øge arbejdsudbudet; men den har overset det vigtigste, at vi mangler arbejdspladser - mindst 250.000 for at skabe fuld beskæftigelse.
Endvidere vil en række af kommissionens forslag over en bred bank øge uligheden i samfundet. Afkortning af dagpengeperioden vil således blot sende endnu flere på reduceret kontanthjælp og skabe øget fattigdom.
Sænkelsen af skatten på mellem- og topindkomst vil ligeledes øge uligheden. Skattelettelser bør primært ligge i bunden af skalaen.
Udfasning af efterlønnen vender den tunge ende nedad og rammer arbejdsgrupper med i forvejen kortest restlevetid urimeligt hårdt.
Brugerbetaling på sundhedsområdet øger også uligheden.
Brugerbetaling på uddannelse er som at skyde sig selv i foden. Det mindsker incitamentet til at uddanne sig, skævvrider rekrutteringen og øger dermed ligeledes uligheden.
Kommissionens forslag er i det hele taget uden nytænkning og fremtidsperspektiver, det gælder ikke mindst på skole og børneområdet. Skolepolitikken bygger på øget disciplinering og skruer derved tiden 30-40 år tilbage.
Kommissionen har ydermere totalt overset børnefamiliernes vilkår og dermed glemt de betydningsfulde første år i livet.
Kommissionsrapporten opgør alt i kroner og ører. Det er et alt for snævert velfærdsbegreb - reelt bliver der kun fremlagt et kasseregnskab for den offentlige sektor.
Der er derfor fortsat behov for en egentlig velfærdskommission, som vil beskæftige sig med befolkningens velfærd i stedet for at have blikket stift rettet mod de offentlige finanser.