12 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om samling og klasser

Om samling og klasser

Tirsdag, 13. december, 2005, 00:00:00

Hvis en arbejdskøber har en virksomhed, som ikke giver overskud nok, så kan han outsource og få tilskud til det. Men hvis en arbejdsløs siger nej til underbetalt arbejde, så skal han have bøder og karantæne

af Ivan Hilbert, Brønderslev
Kære kammerater i alle lejre
Ja jeg skulle vel have skrevet: Kære kommunistiske kammerater i alle lejre, men til sagen.
En gruppe frustrerede kammerater fra KPiD har lavet en klub, som vil forhandle med DKP/ML ud fra præmisser, som er vedtaget på KPiD`s kongres.
Det kan de ikke tillade sig. det har vi en ledelse til, og de sætter ledelsen i DKP/ML i en prekær situation i forhandlingerne om fremtiden.
Jeg vil derfor foreslå, at de melder sig ind i DKP/ML, hvis partiets vil have dem - for de anerkender jo ikke demokratisk centralisme i den gruppe. Så er de stadig kommunister, de er stadig gode kammerater og stadig en aktiv del af vores fælles flok.
Jeg er selv for en forening af vores partier, fordi - og nu gentager jeg mig selv - Stalin er død, Mao er død, Hozha er død. Sovjet er væk, Jugoslavien eksisterer ikke mere og Kina, ja hvad er Kina? DDR er det der var.
Alt det vi har brugt tid og kræfter på at skændes om, det skal vi ikke mere. Vores tid, kræfter og viden skal bruges til gavn for vores klasse. (Ganske vist siger klassefjenden, at klassekampen er forbi. De kan nemlig ikke lide at blive kaldt klassefjenden.)
Så et lille sidespring. Der var for et års tid siden en diskussion om andre lag, om klasser og kamp. Man kunne ikke lide at være i klasser, så det har jeg lavet lidt om på.
Adelsklassen og overklassen er blevet adelsstanden, som omhandler alle dem, som tror, at de er noget.
Middelklassen er blevet til middelstanden. Det er alle dem, som skylder - skylder i banken, har bil på afbetaling, er prioritetsbestyrere og sådan noget!
Og så er der underklassen. Det er blevet til bistanden. Det er alle os andre, alle fattigrøvene og dem, som får for meget i pension, i akasse-støtte og alle dem som 'ikke goder arbejde'. I kan selv fylde mere på, men bistanden er i høj grad grundlaget for de to andre stande.
Til sidst et spørgsmål: Hvorfor er der forskellige rettigheder i dette samfund? Hvis en arbejdskøber har en virksomhed, som ikke giver overskud nok, så kan han lukke eller outsource og oven i købet få tilskud til det. Men hvis en arbejdsløs siger nej til underbetalt arbejde, så skal han/hun have bøder og karantæne. Hvad er logikken?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp