12 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arbejderen: Vi vil forsvare ytringsfriheden

Arbejderen: Vi vil forsvare ytringsfriheden

Mandag, 19. december, 2005, 00:00:00

Arbejderen flytter Oprørs forbudte appel til servere i udlandet

Pressemeddelelse fra Dagbladet Arbejderen

Som det eneste danske dagblad har Arbejderen Oprørs forbudte appel liggende på avisens hjemmeside, www. arbejderen.dk.

Københavns Politi har i et brev af 29.11.05 opfordret Arbejderen til at slette avisens dokument fra vores elektroniske arkiv. Hvis ikke opfordringen følges, vil Københavns Politi indbringe spørgsmålet for retten.
Arbejderen vil imidlertid ikke bøje sig for politiets krav.
- Grundlovens ytringsfrihed er en dyrebar ret, som vi vil forsvare med næb og klør. Derfor vil vi ikke fjerne Oprørs appel fra vores hjemmeside, selv om Københavns Politi, nu truer med at indbringe sagen for domstolene. Hvis domstolene begynder at blande sig i, hvad der står i aviserne ,eller hvad dagbladene har liggende på deres hjemmesider, er det et farligt skridt mod indførelse af cencur og politistatsmetoder, siger Arbejderens ansvarshavende redaktør, Birthe Sørensen.
Derfor har Arbejderen i dag lagt Oprørs forbudte appel ud på 25 servere i udlandet. Samtidigt er der oprettet links til disse fra Arbejderens hjemmeside.
- Det nu der skal siges fra. Vi tager dette skridt for at understrege, at vi mener spørgsmålet om ytringsfrihed skal tages meget alvorligt. Alle har så travl med at diskutere Jyllands-Postens ret til at krænke muslimerne, samtidig med at den danske stat er i gang med at indføre cencur, siger Birthe Sørensen.

Yderligere oplysninger kan fås hos redaktør Birthe Sørensen, telefon 8612 52 44 eller 20 68 46 73.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp