Hvordan kunne det gå så galt? Jeg havde aldrig troet, at jeg som 33-årig skulle sidde som enlig mor til tre børn og 1200 kroner at leve for om måneden?

'Sussie', 33-årig enlig mor til tre
Måske har jeg bare været uheldig, for siden jeg blev fyret fra mit arbejde for fire år siden, har jeg ikke haft held med at finde et nyt. Nogle gange har jeg tænkt, at jeg ikke var noget værd, og at der ikke var nogen der ville ansætte sådan en som mig. Og hvordan kan jeg gøre det mod mine børn?
Det har i hvert fald aldrig været meningen, at de skulle leve så usselt. Vi spiser næsten kun pasta og havregryn, fordi det er billigt, og vores køleskab er gået i stykker, men jeg har ikke råd til at købe et nyt. Så madpakkerne består af rugbrød og agurk. Øv, hvor er det synd for mine børn. Jeg føler mig som verdens dårligste mor!
Ja, og nu er det jul igen. Den evigt tilbagevendende hovedpine. Jeg havde lykkeligt glemt, at julen snart ville stå for døren. Nu er den her så, og jeg kan allerede mærke på ungerne, at de glæder sig ligeså lidt som jeg.
Måske er det fordi, de altid føler sig anderledes og fattige i julen. Der er jo ingen mulighed for, at de kan deltage i festlighederne, og jeg bliver altid nødt til at give dem nyt tøj i julegave, fordi de har brug for det. Jeg ville gerne kunne give dem en ordentlig gave hver og lidt guf.
Det kunne være dejligt, hvis jeg rigtig kunne hygge om dem, og give dem den bedste jul, de nogensinde har haft. Men det må blive ved drømmene endnu. Måske hvis jeg er heldig, finder jeg et job inden det bliver jul igen.