13 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fattigdommen har ikke forandret sit grimme ansigt

Fattigdommen har ikke forandret sit grimme ansigt

Torsdag, 22. december, 2005, 00:00:00

Statskassen har et overskud på 68 milliarder. Hvorfor skal så mange så suge på lappen?

af Line Barfod, MF Enhedslisten
For børn og forældre, der er trængt økonomisk, er det er vigtigt, at det ikke kan ses at de er fattige. Børnene skal være rene og pæne og må ikke have huller i tøjet. Det må ikke kunne ses, at de bor hos en enlig mor. At forældrene tænker sådan kan man læse i en fælles nordisk undersøgelse netop lavet af Social Forskningsinstituttet.
Hvad er det dog for en mangel på solidaritet, der gør, at man er bange for at blive afsløret som fattig og som gør, at de mange som har rigeligt, ikke vil dele med de få, der har for lidt? Hvorfor er det de samme ord, som vi altid skal høre fra mennesker, der er de mest fattige i et samfund?
Disse familier oplever, at de for overhovedet at kunne få det til at hænge sammen og for eksempel købe vintertøj til deres børn, ja så må bedsteforældrene spæde til.
Det er helt galt, når vi lever i et samfund, der bliver rigere og rigere. Regeringen har fået 18 milliarder kroner ind i statskassen, vel at mærke 18 milliarder, som ikke var forventet. Nu har de samlet et overskud på 68 milliarder. Hvorfor skal så mange så suge på lappen?
Enhedslisten har fremsat adskillige ændringsforslag til finansloven og adskillige beslutningsforslag, der vil kunne forberede vilkårene for disse familier.
Man kunne ganske banalt starte med at hæve alle overførselsindkomster.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. dec. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp