Ytringsfriheden er blevet til en hellig ret for de indviede. Som Jyllands-Posten. Når andre benytter friheden, er de terrorister

af Marie Herget Christensen
Hellig forargelse bølgede over hele den muslimske verden, da Salman Ruhdies bog 'de sataniske vers' udkom for 15 år siden. Så stor hellig forargelse, at der blev udsagt en fatwa, en dødsdom mod Salman Rushdie, og Danmark var i chok.
Det var tilbagestående, det var udemokratisk, det var udansk. Men kort efter kom den, danskernes hellige forargelse. 'Her er min trosbekendelse - ytringsfriheden', skrev Information i en leder.
I måneder efter var der ramaskrig over, hvordan nogen på hele denne jord kunne krænke denne hellige ret ytringsfriheden, og det var virkelig ikke bare forargelse, men den dybeste hellige forargelse, folk åbenbart føler efter en helligbrøde.

Censur mod Thorsen
Historien gentog sig, da Jyllands-Posten bragte nogle allerede verdensberømte tegninger af profeten Mohammed.
Igen råbte den muslimske verden blasfemi, igen råbte de danske medier og den danske regering ytringsfrihed. Og den hellige forargelse på begge sider stod i lys lue.
Men hvad betyder det så, dette hellige mantra? Tja det betyder i hvert fald ikke, at man kan udtrykke sig så blasfemisk overfor alle religioner. Selv samme avis var med til at udøve censur mod Jens-Jørgen Thorsens lidet flatterende film om Jesus.
Mens det heldigvis ikke længere er acceptabelt at udtale sig diskriminerende om jøder, så har man i ytringsfrihedens hellige navn lov til at svine muslimer til uden de mindste skrupler. Hvis muslimer tager til genmælde, er de dårligt integrerede og udemokratiske.
Ytringsfriheden er noget, der gælder for rettroende hvide racister. Og den går åbenbart ud på at stille masser af spalteplads til rådighed overfor dem, man er enig med og i bedste fald ignorere dem, man er uenig med.

Helte eller terrorister?
Imens de indviede påberåber sig deres hellige ret til ytringsfrihed, udhuler regeringen ytringsfriheden.
Med terrorpakken i hånden indskrænker regeringen vores demokratiske rettigheder, og fjerner vores ytringsfrihed.
Vi bliver gjort til terrorister, hvis vi støtter mennesker, der kæmper for de samme rettigheder i resten af verden.
Vi har ikke længere retten til at ytre os og lige så vigtigt: Vi har ikke retten til at blive hørt.
Engang for mange år siden i Paris gik folk på gaden, fordi de ikke havde noget mad, fordi de ikke havde frihed til at ytre sig, og især fordi de ikke blev hørt. Dette oprør, kendt som den franske revolution, bliver af de indviede hyldet som grundlaget for vores demokratiske rettigheder, for ytringsfriheden.
Oprørerne var frihedselskende helte.
I dag går unge mennesker i Paris igen på gaden.
Fordi de ikke har noget mad, fordi de ikke har ret til at ytre sig, og især fordi de ikke bliver hørt. Men disse mennesker er ikke helte, de er bøller, ja ligefrem terrorister. De er muslimer og tager deres udemokratiske opførsel med sig til Europa.
Ja, ytringsfrihed, helliget vorde dit navn, og Gud nåde og trøste den uindviede, der tager det i sin mund.