Hvis vi får et samfund, hvor det enkelte menneske ikke tør udfordre lovgivningen, så er demokratiet for alvor blevet udhulet.

af John Jakobsen, talsmand for Foreningen Oprør
Terrorlovene, eller den såkaldte 'Krig mod terror', har været på dagsordenen i over fire år.
En dagsorden som er defineret af en borgerlig presse, af højreorienterede politikere - men desværre også en dagsorden som er blevet bakket op af andre politikere og meningsdannere, som normalt ville sige fra overfor begrænsninger af ytringsfriheden og som normalt ville stå vagt om retssikkerheden.
Denne mangel på kritik af terrorlovgivningen skyldes efter min vurdering en angst for terror, som gør, at offentligheden bliver handlingslammet.
Efter angrebet på World Trade Center i 2001 og følgende nationale lovgivninger i 2002 fik de vestlige regeringer vidtrækkende redskaber til at kontrollere politisk aktivitet.
De stramme terrorlove skaber flere problemer for et retssamfund, end det forhindrer kommende terrorangreb.
Ligeledes har terrorlovgivningen store konsekvenser i international politik. Befrielsesbevægelser verden over har fået sværere ved at agere politisk. De har fået sværere ved at mødes med politikere, både lokalt og i FN. Møder som kunne være med til at løse nogle af de problemer, der strides om.
Har disse bevægelser ikke mulighed for at agere politisk, så er der jo kun tilbage at give op eller kæmpe. Det skaber ikke mere fred i denne verden.

Terrorforskrækkelse
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de terrorangreb, vi har set i New York, i Madrid og i London, er uhyggelige, og det giver en angst i civilsamfundet, som vi gerne havde været foruden.
Men denne angst har to meget drastiske konsekvenser for vores samfund.
For det første så glemmer vi at fokusere på den mest udbredte form for terrorisme, nemlig den statslige terrorisme - praktiseret af Colombia, Israel og en del andre lande verden over. Vi glemmer helt at fokusere på, hvad der i virkeligheden skaber ufred, hvad der får folk rundt i verden til at gøre oprør.
I forbindelse med debatten om stramninger i terrorloven sagde Jesper Langballe, Dansk Folkeparti at: 'bomberne regner ned om ørerne på os.'
Virkeligheden er en anden. De seneste opgørelser viser, at der er færre krige i verden, at der begås færre brud på folkeretten i lokale konflikter verden over.
Det vil sige verden er blevet fredeligere at leve i.
Men samtidig med at der er blevet færre borgerkrige, færre lokale konflikter, så har vi krige og konflikter i eksempelvis Irak, Afghanistan, Colombia og Palæstina.
Konflikter som USA, med opbakning fra de vestlige lande, har ansvaret for, eller har en meget stor andel i.
Derudover kan nævnes konflikterne i Tjetjenien og andre tidligere Sovjet republikker, hvor Rusland med hård hånd agerer besættelsesmagt.
Det vil sige, at de vestlige lande er blevet en mere aktiv part i de konflikter, der er rundt omkring i verden.
Jeg vil vove den påstand, at de vestlige magters indsats mod terror blot skaber grobund for mere terror og mere ufred i verden.
De skandinaviske lande, og især Norge, har tidligere forsøgt at mægle i konflikter, at skabe fred i verden, men nu prioriterer vi at agere som politibetjent sammen med USA.
Vi ser stort på de internationale spilleregler, defineret i FN. Spilleregler som vi ellers kræver, at andre lande skal overholde, for at kunne blive betragtet som demokratiske.
Det betyder, at vi pludselig er en aktiv del af konflikterne og vi er blevet en del af problemet!

Angst for at lave politisk arbejde
For det andet så betyder denne terrorangst, at vi er villige til at se stort på egne demokratiske rettigheder i forsøget på at undgå yderligere terrorhandlinger.
Den nye, endnu strammere, terrorlovgivning, der er på vej, vil jo ikke stoppe uhyggelige terroraktioner, som dem vi har set i London og Madrid.
De mennesker som udførte disse handlinger, var jo ikke kriminelle før terroraktionerne - de ville ikke blive opdaget af en strammere lovgivning.
Men alligevel er både EU, og de lande vi traditionelt arbejder sammen med, i gang med at gennemføre endnu strammere lovgivning. USA, Storbritannien, Frankrig og Australien er godt i gang.
Den danske lovgivning vil sandsynligvis også blive strammet.
Regeringen vil gerne vise handlekraft i 'kampen mod terror'
Men alle vi andre kan, i endnu højere grad blive overvåget, vi kan blive skræmt fra at lave politiske aktivitet.
Vi har set det med dommen på Greenpeace, og vi har set Oprørs appel blive beslaglagt både af byret og landsret.
Allerede nu oplever vi, at folk er bange for at lave spektakulære aktioner: 'For hvad nu hvis vi bliver anklaget efter terrorlovgivningen?'
Vi vil opleve, at faglige aktioner vil blive efterforsket efter terrorlovens bestemmelser.
Måske bliver faglige aktioner allerede nu undersøgt efter disse bestemmelser - det uhyggelige er nemlig, at der ikke er nogen demokratisk kontrol med politiet, når det drejer sig om forhold, der kan komme ind under terrorlovens bestemmelser.
Hvis vi får et samfund, hvor det enkelte menneske ikke tør udfordre lovgivningen, så er demokratiet for alvor blevet udhulet.

Kampen mod terrorlovene
Men vi må ikke give op.
Vi må ikke finde os i at vore demokratiske rettigheder begrænses.
Vi skal ikke acceptere, at mulighederne for at lave politisk arbejde og politiske aktioner begrænses.
Det positive er, at enkelte borgerlige politikere også har sagt stop, at advokater og dommere udtrykker stor skepsis.
Derfor må vi også bede vores egne politikere, vores fagforbund, vores venner og kolleger om at sige stop. Det er vigtigt, at så mange som muligt stiller sig op og taler imod terrorlovgivningen.
Ikke lader sig skræmme af en udefinerbar terrorfrygt, men står vagt om vore politiske rettigheder.
Vi har ikke brug for begrænsninger i de demokratiske rettigheder.
Vi har brug for at den enkelte tør sige nej, tør reagere politisk
Vi skal fortælle om konsekvenserne, når magthaverne sætter hårdt mod hårdt, internationalt, såvel som i Danmark.
Vi skal fortælle, hvad der i virkeligheden sker i de politiske studehandler i EU, når EU sætter indsatsen mod terror på dagsordenen.
Vi skal fortælle om konsekvenserne for flygtninge, indvandrere og andre fattige, som bliver ramt af den ny lovgivning
Vi skal fortsætte kampen mod terrorlovene, fordi vi har lyst til at skabe en bedre verden.