Arbejdskraftens frie bevægelighed, løntrykkeri og ødelæggelse af den kollektivt baserede velfærd hænger uløseligt sammen

af Jan Mathisen, medlem af DKP/ML`s landsledelse
Den internationale kapital, med de transnationale selskaber i spidsen, arbejder på højtryk verden over for at sikre deres maksimale profit. Deres ønske er på globalt plan at gennemtrumfe de såkaldte fire friheder - kapitalens fire bevægelighed, arbejdskraftens frie bevægelighed, varens frie bevægelighed og serviceydelserne frie bevægelighed.
Det er ikke kun i EU, man arbejder i denne retning. Det samme politiske spil sker også på verdensplan i WTO-forhandlinger om GATS aftalen.
Formålet er klart - at liberaliserer hele verden og omdanne den til en stor økonomisk frizone, alene styret at markedskræfterne (læs kapitalen) uden irriterende indgreb fra regeringer og slet ikke fra fagforeninger.
De fire friheder udtrykker kapitalens offensiv imod den internationale arbejderklasse. Den forsøger at sætte arbejder op imod arbejder, på tværs af landegrænser og nationalitet.
Den vandrende arbejdskraft har kun kapitalens interesse, hvis den kan virke som løntrykker og sætte arbejder op mod arbejder.
Skulle den danske arbejdsgiver i landbruget betale det samme for en polsk landarbejder som en dansk landarbejder, ville polakken kun havde begrænset interesse. Og skulle polske arbejdsgivere betale det samme for ufaglært arbejdskraft fra Ukraine som fra Polen selv, ville interessen heller ikke være større.
Presset på løn og arbejdsforhold føre til social dumpning og udgør en alvorlig trussel imod vores kollektivt baserede velfærd. Arbejdskraftens frie bevægelighed, løntrykkeri og ødelæggelse af den kollektivt baserede velfærd hænger uløseligt sammen.

Den større sammenhæng.
Hvor galt det kan går, når der bare bliver trykket let på pedalen, kan man få et indtryk af ved at kigge på Polen og Tyskland. Faktisk er antallet af illegale arbejdspladser inden for byggeriet i det gamle DDR, herunder Berlin, større end antallet af arbejdere der arbejder under en overenskomst.
Mindre kendt er det, at også polakkerne presses ud af job i Polen grundet billig arbejdskraft fra tidligere Sovjetrepublikker som for eksempel Hviderusland og Ukraine. Først kom de helt illegalt til Polen. Så droppede den polske regering betaling for visa for indrejse til Polen fra Ukraine. I juni måned indgik regeringerne så en fælles aftale om, at Polen vil åbne sine døre for 200.000 ukrainske gæstearbejdere hvert år. Formålet skulle være en 'polsk strategi for en fortsat EU-østudvidelse.' Det er uforståeligt, at der ikke har været større politiske reaktioner på dette skridt.
Men vi behøver ikke at vende blikket så langt væk for at konstaterer de negative konsekvenser ved arbejdskraftens frie bevægelighed. Det samme ser vi i Danmark, for eksempel inden for Hotel- og Restaurationsbranchen i København, hvor mange svenskere nu arbejder. Her kan man konstatere en klar tendens til en lavere organisationsgrad, når svensk arbejdskraft arbejder i København end i Malmø. Det samme med lønnen.
Mange svenskere arbejder på en lavere løn end deres danske kollegaer. Ikke sådan at de typisk betales lavere end overenskomstens minimallønninger. De betales bare ikke så meget over denne som dansk arbejdskraft. Vi snakker her om en forskel der kan løbe op i flere tusinder om måneden. I byggebranchen er dette misforhold endnu mere udtalt.

Østarbejdere i Danmark.
Status for antallet af østarbejder, der er i Danmark på den såkaldte overgangsordning, er som vist på skemaet her på siden.
Landbruget tegner sig for den væsentligste del af det samlede antal tilladelser, mellem 1800 til 2200. Bygge- og anlæg udgør op til 350 arbejdspladser, mens der inden for hotel- og restaurationsbranchen er op til 180 arbejdspladser.
Det virkelige omfang af østarbejdere i Danmark er naturligvis langt større. Ingen kender det præcise antal, hverken på dem der arbejder legalt i Danmark i henhold til EU-direktiverne, eller alle dem der arbejder illegalt.
Legalt eller illegalt - så er det fælles træk, at der i disse år lægges et kolossalt lønpres på de eksisterende lønninger, og dermed skabes der også en social dumpning og ødelæggelse af den kollektive velfærd.

Hvor er LO-toppen!
Fortsætter denne udvikling vil det få enorme negative konsekvenser for både fagbevægelsen og velfærdssamfundet. Hovedomdrejningspunktet i denne kamp er og bliver EU. I både Sverige og Norge har vi set de to LO`er gå ind i debatten og kræve at der siges fra overfor EU`s planer om den ultimative frihed for arbejdskraftens frie bevægelighed.
I Sverige så markant at det svenske LO mener, at grundlaget for Sveriges EU-medlemskab er væk, hvis den nuværende Waxholm sag skulle give arbejdsgiverne ret i, at den svenske fagbevægelse ikke har konfliktret.
I Danmark må man desværre konstatere, at LO-toppen aktivt arbejder for styrket EU-integration, selv om dette fører til ødelæggelse af den frie forhandlings- og konfliktret og ødelæggelse af velfærden.

Fælles faglig platform.
Derfor må der opbygges en ny fælles modstand i fagbevægelsen imod konsekvenserne af EU-medlemskabet. Kernepunkterne i denne platform bør efter min opfattelse være:
* Modstand imod ethvert EU-direktiv eller forordning der medfører social dumpning eller ødelæggelse af den kollektive velfærd.
* Modstand imod ethvert EU-direktiv eller forordning der ødelægger den 'danske model', det vil sige ødelægger den frie forhandlings- og konfliktret.
Med udgangspunkt i dette må fagbevægelsen handle både politisk, fagligt og overenskomstmæssigt.
Selv om vi her og nu er ved at gå ind i 2006, er det tid til at formulerer overenskomstkravene til OK-forhandlingerne 2007.
Ud over de traditionelle krav tror jeg det er vigtigt, at OK 2007 vil blive husket som de overenskomstforhandlinger, hvor fagbevægelsen også overenskomstmæssigt dæmmede op for de negative konsekvenser af arbejdskraftens frie bevægelighed. Nogle ideer til krav kunne være :
* Inden for visse brancher væsentlig forhøjelse af minimallønnen så den er i bedre overensstemmelse med den faktiske løn.
* Genindførelse af mindsteløn hvor den er bortforhandlet
* Ved outsourcing, bortforpagtning og lignende skal arbejdsgiveren sikre, at det sker på overenskomstmæssig basis,
* At 'hovedvirksomhed' hæfter for overenskomstmæssig efterbetaling, hvis underentreprenører ikke kan betale ved kasse et.
* Disse krav skal også gælde ved udflytning af arbejdspladser til udlandet.
* At lønsedler og ansættelsesbeviser skal udleveres til fagforeningerne, hvis disse forlanger dette, og ved konstatering af sort eller illegalt arbejde at kontrakter tillige udleveres.