Protesterne stopper ikke her, der er planlagt en konference i januar, og hvis politikerne ikke snart begynder at lytte til eleverne, varsles der demonstrationer i løbet af foråret.

af Lærke Øland Frederiksen, medlem af Rød Ungdom og aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
År 2005 har som de forrige efterhånden mange år budt på adskillige kampe mellem elever/studerende og de magthavende politikere.
Flere uddannelser er blevet reformeret i 2005, hvilket har gjort hverdagen til en kamp for elever på de gymnasiale uddannelser, kombineret med en uhørt høj klassekvotient har dette bragt kampen fra de overfyldte klasselokalerne ud på Christiansborg slotsplads.
I slutningen af 2004 fik vi Bertel Haarder tilbage som undervisningsminister, og i løbet af 2005 har det vist sig, at Sorte Bertel ufortrødent har genoptaget stilen fra 1980`erne, da han sidst var undervisningsminister. Han er godt i gang med at genindføre den sorte skole.
Flere tests i folkeskolen, mere faglighed og paratviden frem for 'rundkredspædagogik,' kristendomskundskab frem for religionsundervisning og morgensalmer er Sorte Bertels visioner.

35 i klassen
På de gymnasiale uddannelser indførte man ved skolestarten en reform, der havde til formål at styrke det naturfaglige område samt at specialisere den gymnasiale uddannelse. Der er ikke længere noget, der hedder sproglig og matematisk, man skal fremover vælge sig ind på en specifik retning, man ønsker at uddanne sig indenfor. Dette frie valg gælder dog ikke, hvorvidt man ønsker at beskæftige sig med naturvidenskab, da dette udgør en stor del af alle retningerne.
Når en så omfattende reform gennemføres udgiftsneutral, er der ikke noget at sige til, at flere skoler har måtte oprette gymnasieklasser med op til 35 elever, og at der ikke har været midler til at tilfredsstille alle elevers ønsker. Netop derfor bliver det også spændende at følge, når skolerne skal få elevernes endelige ønsker til at gå op i en højere enhed efter det halve års introduktionsforløb. Mange elever vil ikke kunne få deres ønskede retning, og må enten specialisere sig i en retning, de ikke er interesserede i, eller droppe ud.
Også pædagoguddannelsen har været under undervisningsministerens lup og stå overfor en reform. En reform, der har fået de pædagogstuderende på mærkerne, de har erklæret pædagogikken for død, i det tilfælde at reformen gennemføres.

En sejr
For første gang i historien vandt eleverne og studerende en sejr, uden at måtte gå på gaden for det. EU-forfatningens død har nemlig også en enorm betydning for fremtidens uddannelsessystem, og der var derfor lagt i ilden til en storstilet valgkampskampagne op til afstemningen om EU-forfatningen fra elev- og studenterbevægelsens side.
De færreste elevorganisationer kunne erklære sig som modstandere af hele forfatningen, men der er ingen tvivl om, at denne ville have åbnet for yderligere liberalisering af uddannelsessystemet, hvilket bevægelsen er yderst betænkelig overfor!
En kamp der til gengæld kom mere pludseligt, var kampen for bevarelsen af oplysningsstøtten. Det gik blandt andet ud over Operation Dagsværk (OD), da regeringen i finanslovsudspillet ville spare på oplysningsbevillingerne. OD ville miste halvdelen af sin offentlige støtte. Dette på trods af at OD plejer at formere de 40.000 kroner de får i støtte til omkring syv millioner kroner ved hjælp af oplysning og aktivering af gymnasieeleverne og endda i år slog rekord med 7,8 millioner indsamlede kroner.
Regeringens forslag resulterede i en omfattende underskriftindsamling blandt landets gymnasieelever. Dette pres endte med en lille forbedring i finansloven, der giver OD mulighed for at søge op oplysningsstøtte. Dette ændrede dog ikke på, at mange andre ulandsorganisationer formodentligt går døden i møde grundet ændringen i finansloven.

Angreb på SU`en
Regeringen gik bestemt ikke tidligt på juleferie i år. I slutningen af november kom de på under en uge med tre gennemgribende angreb på hele uddannelsessystemet, som vil komme til at påvirke uddannelseskampene i 2006.
Først kom forslaget til globaliseringsrådet om, hvordan man kunne få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Dette gøres ifølge regeringen bedst ved at bruge SU`en som økonomisk pisk og ved brug af tvang.
Regeringens forslag går ud på, at man ikke kan få fuld SU, hvis man ikke er gået i gang med en videregående uddannelse, et år efter man har opnået den adgangsgivende eksamen.
Desuden skal de dygtige elever belønnes med ekstra SU, når de består deres eksamener. Denne differentiering vil selvfølgelig komme til at øge uligheden i uddannelsessystemet fuldstændig efter regerings hensigt.
Regeringens næste tiltag var at afskaffe samtlige gruppeprøver i hele uddannelsessystemet. Beslutningen effektueres omgående og ved indgangen til 2007 skal alle gruppeprøver være erstattet med individuelle prøver. Dette får uoverskuelige konsekvenser for al undervisning, da undervisningen altid indrettes efter eksamensformen.
Så på trods af god vilje fra lærere, elever og rektorer kan vi hermed takket være regeringen skyde en hvid pil efter alt, hvad der hedder gruppearbejde, samarbejde, fælles projektskrivning og så videre
Prikken over i`et var forslaget til at fjerne 10. klasse, som vi kender det i dag og i stedet indføre de nye 'ungdomsklasser.' Ungdomsklasserne skal udelukkende være rettet mod erhvervsskolerne og halvdelen af forløbet skal foregå på en ungdomsuddannelse. 10. klasse vil altså blive et tilbud til færre elever, og ikke som nu en mulighed for at bruge et år på at modnes og finde ud af i hvilken retning man vil gå.
Desuden skal børnehaveklasserne gøres obligatoriske og omdannes til 1. klasse, hvilket kommer til at betyde, at de kommende 8. klasser ikke er gamle nok til at komme på efterskole. Forslaget kommer derfor til at gå hårdest ud over efterskolerne, der fremover kun vil kunne tilbydes til 9. klasser. Hele forslaget er en af regeringens tilstræbelser efter at få unge til at vælge hurtigere og ikke spilde tid på at vælge rigtigt og udvikle sig.
Disse tre tiltag fremprovokerede en reaktion fra den samlede elevbevægelse med en fælles aktionsdag den 15. december. Protesterne stopper ikke her, der er planlagt en konference i januar, og hvis politikerne ikke snart begynder at lytte til eleverne, varsles der demonstrationer i løbet af foråret.