Vi vandt med nej`erne i Frankrig og Holland. Vi skal også vinde tænkepausen. Derfor fortsætter kampen

af Rune Lund, MF, EU-ordfører for Enhedslisten
Jublen bryder løs. Den første pålidelige exit poll er kommet fra den franske afstemning om EU-forfatningen - og den viser et nej. Vi danser, hopper, klapper og omfavner hinanden. Hvor er det bare fedt.
Endnu engang har vi givet EU-eliten et hak i tuden. Så kan de lære det. De kunne jo bare lave et internationalt samarbejde, som folket kunne lide. Det ville de ikke. Derfor har de fortjent de smæk, de får. Fryd. Nu har vi chancen for at sætte en anden dagsorden for internationalt samarbejde i Europa.
Det er fredag den 29. maj, at Frankrig stemmer nej til EU-forfatningen. Vi fester og er glade, og i København tager vi ind til den franske ambassade og holder fest. Vi er også i gavehumør, så den franske ambassade får overrakt en kæmpe pakke Merci-chokolade.
Et par dage efter den 1. juni vender også hollænderne tommelfingeren nedad. Igen med de samme centrale argumenter. Konklusionen er klar: EU-forfatningen er sendt til tælling.

Mod superstaten
I den franske og hollandske debat var der tre centrale argumenter mod EU-forfatningen, som vi også kender fra den danske debat.
For det første ville EU-forfatningen føre til mere privatisering og udlicitering, i det man skriver principperne om varernes og kapitalens frie bevægelighed direkte ind i en EU-forfatning, det vil sige en EU-grundlov.
Servicedirektivet spillede her en helt central rolle, hvor 'den polske blikkenslager' fik sin del af æren for de to nej`er. Specielt var det såkaldte oprindelseslandsprincip her i fokus, fordi det i forhold til arbejdsmarkedet ville betyde, at polske arbejdere ville kunne arbejde til polske løn- og arbejdsvilkår i Frankrig og Holland - og alle andre EU-lande for den sags skyld.
For det andet ville EU-forfatningen føre til mere militarisering af EU. Det står decideret i EU-forfatningen i del 1, art. 41, stk. 3, at 'medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Der oprettes et europæisk agentur for forsvarsmateriel, strategisk forskning og militær kapacitet, der skal klarlægge de operationelle behov.'
En klokkeklar formulering af et ønske om mere oprustning. Dette er kombineret med formuleringer, der betyder, at EU-hæren kan gå i aktion uden at der foreligger FN-mandat. Der er dermed tale om en decideret undergravning af FN.
For det tredje vil EU-forfatningen være 95 procent indførelse af EU-superstaten. Alle beslutninger skal i udgangspunktet tages med flertalsafgørelser, hvor de enkelte lande kan stemmes ned. Endnu flere områder vil blive overført til EU, blandt andet hele retspolitikken. EU skal have en fælles udenrigsminister og præsident, der i forening skal repræsentere Unionen udadtil og så videre.
Det samlede billede er, at de enkelte stater ville blive delstater i en udemokratisk EU-forbundsstat. Et fuldstændigt vanvittigt politisk projekt, der tonser hen over hovedet på almindelige mennesker. Det vil være dejligt, hvis den politiske elite i EU en dag vågnede op og konstaterede, at det ikke er demokratisk at tømme de enkelte lande for demokrati, når der ikke eksisterer en fælles offentlighed i EU.

Tænkepause
Nej`erne i Frankrig og Holland har dog helt sikkert hjulpet på tankevirksomheden. Der er nu dømt såkaldt 'tænkepause'. Det har EU-lederne bestemt. Det er lidt uklart, hvad den helt præcist skal bruges til. Mest af alt er der tale om en panikøvelse fra EU-elitens side, der har til formål at redde så meget som overhovedet muligt af EU-forfatningen. Det skal dog ikke afholde os andre fra at blande os i debatten og sætte vores præg på diskussionerne.
Vi vil sammen med sociale bevægelser og resten af den europæiske venstrefløj til venstre for socialdemokratierne, arbejde for at skabe fælles offensive bud på alternativer til EU. Og der er masser af alternativer.
EU`s magt'rulles tilbage' og erstattes af et demokratisk internationalt samarbejde mellem selvstændige stater, hvor indholdet er fuld beskæftigelse, solidaritet, menneskerettigheder og miljø. Kort sagt alle de værdier, som Enhedslisten til hverdag kæmper for.
Ud fra dette perspektiv kan Enhedslisten holdning til internationalt samarbejde deles op i tre niveauer.
For det første i forhold til hvordan Europa (Europa - ikke EU) skulle se ud, hvis vi i Enhedslisten måtte bestemme det hele. Her vil vi lave et europæisk mellemstatsligt samarbejde baseret på konventioner, der indeholder de rød-grønne værdier, som vi kæmper for. Vores visioner indebærer opløsning af EU og opbygning af et mere demokratisk og fleksibelt samarbejde, der i højere grad inddrager lande uden for Europa.

Ud af EU
For det andet i forhold til reformer eller grundlæggende ændringer indenfor EU. Her mener vi ikke, at det grundlæggende er muligt at ændre EU i retning af det samarbejde, som vi ønsker. Derfor vil vi have Danmark meldt ud af EU for dermed at skabe et pres, der kan rulle Unionen tilbage og rulle vores eget sociale, bæredygtige og demokratiske Europa frem.
Men selv om vi ikke mener, det er muligt at reformere EU, så har det aldrig afholdt os fra at kræve grundlæggende ændringer af EU, eller hugge til hvis der opstår muligheder for at indføre sådanne forbedringer.
For eksempel har vi altid krævet retten til at gå foran på miljøområdet og indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Vi har også altid krævet, at løn- og arbejdsforhold skal ske på værtslandets vilkår, ligesom vi kræver nedrustning i stedet for oprustning.
For det tredje er der det daglige arbejde. Det foregår mest inde på Christiansborg. Hvis det er muligt for os at kæmpe forbedringer igennem her, for eksempel på miljøområdet, så gør vi det på samme måde som vi i Folketinget stemmer for den mindste forbedring og imod den mindste forringelse.
Vores langsigtede mål er selvfølgelig stadig at rulle EU tilbage, og derfor stemmer vi ikke for forbedringer, hvis disse samtidig er ensbetydende med mere magt til EU. Såfremt sådanne forslag falder, stiller vi et forslag i Folketinget, der er mindst lige så godt.
Vi skal bruge det opståede momentum efter EU-forfatningens fallit til at vise, at der er alternativer til EU. At vi vil have et Europa uden EU. Det er vores dagsorden. Ja-siden vil kæmpe med næb og kløer for at bevare så meget af EU-forfatningen som overhovedet muligt. De er ikke interesserede i grundlæggende diskussioner, hvor man stiller spørgsmålstegn ved selve EU`s eksistens, opbygning og politiske indhold.
Vi vandt med nej`erne i Frankrig og Holland. Vi skal også vinde tænkepausen. Derfor fortsætter kampen for et socialt, bæredygtigt og demokratisk internationalt samarbejdet på fuld kraft i det nye år.