10 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fogh og profettegninger

Fogh og profettegninger

Tirsdag, 03. januar, 2006, 00:00:00

Vi hilser de tidligere diplomaters kritik af statsministeren velkommen. Regeringen med statsministeren i spidsen har ikke ville mødes med officielle og civile muslimske repræsentanter i sagen om Jyllands-Postens hånende, nedværdigende og provokerende tegninger af ¤¤profeten¤¤ Muhammed

fra DMGT (Sammenslutningen af Muslimske Indvandrerforeninger)
Ligeledes ville man ikke modtage underskrifter fra foreninger, som havde samlet dem ind.
Med disse handlinger har det officielle Danmark (her regeringen) tydeligt givet det signal, at 'hvis man ikke kan tåle lugten i bageriet', kan man bare holde sig væk herfra. Denne udmelding, som opfattes negativt af det muslimske samfund, er ikke nogen positiv dialog. Det burde være indlysende for alle, inklusiv denne regering, at det ikke er muslimer alene, der skal bestemme ytringsfrihedens grænser.
Men det er også indlysende, at en flok danske bladtegnere for provokationens skyld ikke skal trampe på noget, der er helligt for andre mennesker. Det var netop hvad de troende muslimer forstod af tegningerne i Jylland-Posten. Som Kulturredaktøren selv skrev i teksten som fulgte de provokerende tegninger; 'Muslimer har bare at lære at de og deres religion kan og skal hånes og trampes på'.
For muslimer i Danmark handler denne sag ikke om ytringsfrihed. Den handler om mangel på respekt for andre mennesker og deres tro. Muslimer her i landet er rede til at diskutere tro, kvinder og alt hvad samfundet undrer sig over. Så det med at det var for at skabe debat, er en tynd undskyldning fra Jyllands-Postens kulturredaktør.
Ligeledes forventede vi, at statsministeren havde behandlet sagen anderledes, nemlig som en statsleder der ikke kun er minister for en del af befolkningen men alle herboende borgere uanset race, religion eller køn. Det havde klædt ham, og endvidere givet ham megen respekt i hele befolkningen.
Muslimers ønske er kun at få dialog i gang i samfundet, for hvordan skal vi ellers leve i fred og fordragelighed?
Muslimer vægter ytringsfriheden meget højt og retten til at leve efter eget valg. Hvis en muslim vil indskrænke kristnes ret til at indtage alkohol, skal man skride ind over for det, selv om det er ens egen fader, der overskrider den personlige frihed. Det er hvad islam påbyder muslimer. Det samme gælder i debatten om ytringsfrihed.
Islam betyder fred og dialog.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp