Der er behov for, at de kommunalt ansatte fagforeninger og brugerne af den kommunale service afviser sparerunden

af Søren Egge Rasmussen, folketingskandidat for Enhedslisten, Århus
Julehandlen blev rekord stor på ti milliarder kroner, hvilket svarer til, at alle borgere i Danmark brugte 1800 kroner ekstra op til jul. Bilsalget og luksusforbrug stiger for dem der har råd. Værdistigningen for boligejerne er 800 millioner om dagen og benyttes blandt andet til nye forbrugslån og indbetaling til kapitalpensioner med skattefradrag, så de højtlønnede spares topskat og får en rigere alderdom.
Pengene fosser ind i statskassen. Staten har 18 milliarder kroner mere på sin konto i Nationalbanken, end de 50 milliarder i overskud der var budgetteret med. Det er indtægter fra skatter, moms og afgifter, der for andet år i træk overrasker ved at være højere end ventet.

Milliarder i kassen
Allersidste rygte er, at der er yderligere 15 milliarden ekstra på kontoen i Nationalbanken. I finansloven for 2006 på i alt 515 milliarder kroner budgetteres der med et overskud på 52 milliarder, hvoraf der afdrages med 37 milliarder på statsgælden.
Den økonomiske vækst i Danmark blev på cirka 3,5 procent i 2005, hvoraf regeringen kun vil tillade at 0,5 procent af væksten bruges på de offentlige udgifter.
Der er i høj grad råd til velfærd, men regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti vil udsulte den offentlige service. I så gunstig en økonomisk situation vil det ellers være fornuftigt at øge udgifterne til uddannelse og forskning for at sikre en bedre fremtid. Og satse på forbedring af sundheden gennem forebyggelse. Mere motion til børn samt sund økologisk mad til alle børn i vuggestue, børnehaver og i folkeskolen. De opgaver kan kommunerne sagtens løfte, men regeringen tænker kun på afvikling af gælden.

Sparekrav
Nye ekstra sparekrav på 800 millioner i amterne og 2,2 milliarder i kommunerne truer velfærden og de offentlig ansatte. Ganske udemokratisk forsøgte regeringen at stjæle tre milliarder fra kommuner og amter via en fodnote til et ændringsforslag til finansloven. Hvorved kommunerne skal tvinges til at genbehandle vedtagne budgetter. Og hvis de ikke 'frivilligt' laver besparelser, tager ministeren selv pengene fra bloktilskuddene.
Der er al mulig grund til, at de valgte i kommunerne står sammen mod finansministerens indgreb. I Århus er der udsigt til et sparekrav på 78 millioner kroner, hvilket svarer til knap 300 kroner per borger. Der er tradition for at sparerunder rammer de lavest lønnede i kommunen, og udsigt til at børnepasning og ældrepleje igen bliver forringet.
Regeringen forestiller sig, at det er gratis at gennemføre strukturreformen, mens Kommunernes Landsforening mener, at kommunerne allerede har haft godt en milliard i ekstraudgifter til sammenlægningsudgifter.
Århus Kommune kompenseres ikke for tab af 57 millioner kroner i forbindelse med at staten overtager skatteligningen. Alene af den grund er der grund til at afvise sparekravet fra regeringen. Finansministeren vil have de nyvalgte byråd til at vedtage besparelser inden 15. februar. Den tidsfrist forhindrer, at kommuner kan lave en demokratisk høring, hvor de ansatte og brugerne kan blive hørt inden byrådet svinger sparekniven.
Der er behov for, at de kommunalt ansatte fagforeninger og brugerne af den kommunale service kommer på banen for at være med til at afvise sparerunden.