15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forretningen Arriva

Forretningen Arriva

Tirsdag, 17. januar, 2006, 00:00:00

I en forretning vil man altid sætte indtjening højere end samfundsinteresserne

af Ole Vad Odgaard, Risskov
Nu skulle alle kunne se det, forretningen Arrivas togdrift bliver vendt mod de egne af landet, hvor der er flest passagerer og den største indtægt.
TV Midt-Vest har den 6. januar oplyst, at Arriva vælger at sløjfe fem daglige afgange i den vestlige del af Region Midtjylland, og naturligvis skal togene i stedet køre mod øst.
Når man som ren forretning driver offentlig trafik, vil det uundgåeligt blive på bekostning af de tyndere befolkede områder, og selve opgaven med daglig kollektiv transport bliver glemt.
De fine erklæringer fra den nyliberale regering om at skabe udvikling i alle egne af landet bliver en floskel, når regeringen lader profitinterresser 'styre' kollektiv trafik.
I Århus Kommune har man desværre planer om at nedlægge et af landets bedste trafiksystemer, det kommunale Århus Sporveje. Århus Sporveje er et af landets sidste offentlige trafikselskaber, og er præmieret i 2003.
Vil Århus Byråd nu bruge den samme model med udlicitering af offentlig trafik, en dumhed der allerede er begået utallige andre steder i landet, som da trafikministeren forærede licitationen i Midt- og Vestjylland til Arriva.
Den næsten religiøse liberale opfattelse, at alt skal være forretning, tilsidesætter vores samfundshensyn; man pålægger tidligere offentlige ydelser med profit, profit der ofte betales af de ansatte ved forringet sikkerhed og arbejdsforhold, man begrænser brugerindflydelsen, og hindrer en planlægning og udvikling af samfundet, fordi profitinteresserne driver selskabernes aktivitet mod tættere befolkede områder.
I en forretning vil man altid sætte indtjening højere end samfundsinteresserne, derfor må pendlere med offentlig trafik i Vestjylland og andre steder finde sig i forringelser i køreplanen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp