En flok arbejdsløse i Ribe Amt blev tvunget på en ¤¤frivillig¤¤ jobplan, med virksomhedspraktik på Vestfrost. Det kom der ingen job ud af, kun en meget ubehagelig oplevelse, som en af deltagerne her fortæller om

af Per Benny Paulsen
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil have nye sanktioner mod de arbejdsløse, selvom arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne ikke kan og ikke vil beskæftige de arbejdsløse.
Claus Hjort argumenterer med, at der er masse af ledige job. Men det passer ikke. Mange af de jobopslag, der er på Arbejdsformidlingens hjemmeside og andre steder, er jo allerede besat, og repræsenterer derfor ikke ledige job. Men jobopslagene får lov til at blive stående på nettet i mindst 14 dage, efter at jobbet er besat, i stedet for at blive fjernet fra nettet straks.
Samtidig bliver mange andre ledige job opslået internt uden at blive offentliggjort. Disse job er derfor ikke tilgængelige for de arbejdsløse, selvom en del af disse job er indenfor det offentlige område.

Det grå guld
Den 30. september sidste år fik 50 arbejdsløse en skrivelse fra Arbejdsformidlingen i
Ribe Amt om et såkaldt 'målrettet servicetilbud', hvor de skulle deltage i et møde på Vestfrost onsdag den 12. oktober - overskriften for mødet var 'Jobbank på Vestfrost'. Dette servicetilbud var arrangeret i samarbejde med 3F-Esbjerg, AMU Vest, Vestfrost og Arbejdsformidlingen i Ribe Amt.
Selv havde jeg havde tidligere i juli henvendt mig på Vestfrost efter arbejde. Jeg blev her noteret i deres jobbank til et ledigt job som reparatør/smed, - men de ikke havde behov for arbejdskraft på det tidspunkt fik jeg at vide.
Samtidig havde jeg anmodet om fritagelse for aktivering, efter at en af de private aktører i Esbjerg havde forsøgt at fuppe mig ind i offentlig aktivering til dagpengesatsen. Jeg har kun få måneder tilbage på arbejdsmarkedet førend jeg bliver tvunget på efterløn. Jeg lå ellers i den høje positive matchgruppe hos Arbejdsformidlingen, da jeg i 12 måneder var beskæftiget med opførelsen af en ny og stor automatiseret virksomhed.

Perspektivløs jobplan
På mødet onsdag den 12. oktober på Vestfrost fortalte Arbejdsformidlingen os, at samarbejdsparterne havde arrangeret et fem ugers servicetilbud/jobplan, der bestod af et to ugers loddekursus på AMU Vest i Esbjerg og tre uger i virksomhedspraktik på køle- og fryseskabsfabrikken Vestfrost.
Hvis man opførte sig ordentligt i de fem uger, kunne man derefter blive optaget i Vestfrosts jobbank, som derefter ville kontakte os, når der blev travlt på Vestfrost. Så der var ingen job og ingen jobgaranti i den anden ende af fem ugers jobplanen.
Men Vestfrost skulle åbenbart have gratis arbejdskraft i tre uger, der var finansieret med offentlige midler. Derefter fik repræsentanten fra 3F lov til at fortælle, at man ubetinget skulle være medlem af 3F på Vestfrost, og at lønnen var 94 kroner i timen i den første uge.
Vi var en del ældre smede der syntes, at det var mærkeligt, at man på et møde, der var indkaldt af statens repræsentant - den offentlige Arbejdsformidling - blev dikteret et fagforeningsskift, idet de ifølge jobplanen betingede sig et medlemskab af 3F på Vestfrost, selvom ingen vidste hvor længe et arbejdsforhold kunne etableres.
Vestfrost er kendt for at hælde folk ud efter tre til fire dage, hvis hænderne ikke kan følge tempoet på samlebåndet, og de tager ofte folk ind i ganske kort tid. Vi mente også, at der måtte være rigeligt af ledige 3F`ere, der ville i gang på Vestfrost. Det ubetingede krav om det tvangsmæssige fagforeningsskift rystede de faglærte smede, der jo havde 30-40 års medlemskab af Dansk Metal bag sig.
Samtidig er både Dansk Metal og 3F på Vestfrost omfattet af den samme CO-industrioverenskomst, ligesom lodning normalt er et arbejde, der udføres af montricer.

Tvang skal tugte
Arbejdsformidlingen fortalte derefter de arbejdsløse, at de skulle underskrive et stykke papir nu og her på mødet vedrørende den fem ugers jobplan. Sagde de nej ville det få konsekvenser, det vil sige dagpengekarantæne. De arbejdsløse der sagde ja, skulle derefter til en personlig samtale med folk fra Vestfrost, og for de folk som Vestfrost valgte ud, ville Arbejdsformidlingen udarbejde en jobplan.
Derefter kom hver enkelt arbejdsløse til personlig samtale, og det viste sig at være 3F`s tillidsrepræsentanterne fra Vestfrost, der alene foretog ansættelsessamtaler med de arbejdsløse. Det plejer jo ellers, at være en arbejdsgiveropgave. Besynderligt nok var jobbene som loddere på dette tidspunkt, den 12. oktober, ikke opslået på Arbejdsformidlingen eller annonceret på anden måde.
Sidste år smed Vestfrost smedene og deres tillidsmand på porten samtidig med, at Vestfrost sendte dele af produktionen til udlandet.

Aftalefriheden er væk
Det var helt klart, at Arbejdsformidlingen med jobplanen ville tvangsaktivere de fagligt uddannede smede ud i et ufaglært job som fabriksarbejder til én målrettet privat virksomhedsejer og til én bestemt fagforening i én bestemt jobbank, - samt til en betydelig lavere løn, end hvad der normalt er gældende i området.
Det enkelte menneskes ret til frivilligt at foretage tilvalg og fravalg på arbejdsmarkedet og lønmodtagernes aftale- og forhandlingsret eksisterer jo slet ikke i Arbejdsformidlingens såkaldte servicetilbud.
Da jobplanen blev modtaget den 19. november fra Arbejdsformidlingen, stod der så smukt i papirerne, at man blev tilbudt jobplanen, og at man havde valgt en uddannelse til fabriksarbejder. Men disse ord om 'tilbud', 'valg' og 'selvvalgt uddannelse' er jo løgn, fordi Arbejdsformidlingen ellers ville have gennemført økonomiske sanktioner mod de arbejdsløse.
Og så viste det sig også, at Arbejdsformidlingen brugte fem uger af de arbejdsløses ret til seks ugers uddannelse indenfor de første 12 måneders ledighed.
Mandag den 31. oktober mødte 22 udvalgte arbejdsløse frem til Vestfrost-kurset på AMU Vest, hvoraf en del havde en faglig uddannelse bag sig.
En af de ledige på 61 år havde arbejdet som kølemontør i 32 år, men var blevet fyret, da virksomheden overgik til sønnerne, og selv er jeg uddannet på Atlas for 40 år siden.
Men nu var fem ugers kurset imidlertidig lavet fuldstændig om og ændret til et fire ugers kursus, sådan at den første uge var ét kursus i personlig kommunikation og samarbejde der afløstes af et tor ugers loddekursus på AMU og en uges virksomhedspraktik på Vestfrost. Og på det tidspunkt vidste ingen på AMU om jobplanen og kurserne var kompetencegivende.

Udenom jobbanken
Dagen efter, tirsdag den 1. november, gik Arbejdsformidlingen i Ribe Amt i medierne og fortalte, at ledigheden i Ribe Amt var faldet dramatisk, og at der kun var få arbejdsløse til disposition for virksomhedsejerne. Men denne mediepolitik laver Arbejdsformidlingen, hver gang de gennemfører den slags 'servicetilbud'.
Samme dag fortalte flere af deltagerne på kurset, at de kendte personer, der var startet på Vestfrost dagen før og i sidste uge, og at disse personer aldrig før havde været beskæftiget på Vestfrost. Det syntes flere kursister var snyd, fordi de i forvejen var skrevet op i jobbanken på Vestfrost, ligesom et par af kursisterne tidligere havde været beskæftiget fire år på Vestfrost.
Det viste sig at ni mennesker udenom servicetilbuddet havde fået job på Vestfrost. Disse ni job havde ikke været opslået på Arbejdsformidlingens hjemmeside eller kundgjort, ligesom Vestfrost slet ikke benyttede deres privateejede jobbank.
Kursisterne var klar over, at det var umuligt at komme ud af jobplanen, idet man som kursist og arbejdsløs skulle have mindst fem ugers sammenhængende arbejde hos en arbejdsgiver for at udtræde af jobplanen. Og der var jo ingen sikkerhed for, at man kunne få fem ugers arbejde, hvis der var et ledigt job.Mange, mange job i området overtages jo af vikarbureauerne, der ofte kun sætter vikarer ind i en virksomhed i fem dage. En del arbejdsgivere har også kun brug for arbejdskraft i tre uger, og hvis det viser sig, at man ikke kan bestride et nyt job, ryger man jo hurtigt ud til tre ugers karantæne - det er arbejdsgiveren der suverænt bestemmer, om du skal afskediges, ligesom arbejdsgiveren ikke behøver at begrunde afskedigelsen.
3F blev orienteret af undertegnede vedrørende omlægningen af kurset på AMU, og var ganske forbløffet over, at servicetilbuddet var lavet om af Arbejdsformidlingen uden at 3F var blevet orienteret om dét.
Kurset i personlig kommunikation og samarbejde var egocentreret efter amerikansk forbillede. Der manglede undervisning i sociologi, gruppepsykologi, symbol- og ikonverdenen med mere.
Det efterfølgende loddekursus viste sig at være ét grundlæggende køleteknisk kursus - hvor der dog også loddes i kobberrør med relation til kompressorer. Men på AMU manglede vi plads og værktøj. Her fik vi tegningslære med legoklodser. En dag skulle vi tage mål af én mindre køleskabsmodel i stål på 60x30x30 cm, som først skulle fremstilles i pap og derefter i 0,8 mm. tynd plade. Men når vi var 11 mennesker, der skulle tage mål af én skabsmodel på samme tid, var det jo umuligt at komme frem til skabsmodellen. På AMU var der altid vilkårligheden i undervisningen.

Ulovlige betingelser
Så kom vi på visit på Vestfrost, og fik en rundvisning. Her fik vi igen påtalt af tillidskvinden, at medlemskab af 3F var en betingelse, og at der samtidig blev opkræver 60 kroner om måneden til en klub på Vestfrost , som gennemførte sociale arrangementer og banko. Det viste sig, at beløbet ikke er skattefradragsberettiget, - men det fik vi ingenting at vide om. De forsøger åbenbart at gøre klubben til en lovlig værkstedsklub, selvom formålet og aktiviteterne fuldstændigt falder udenfor en værkstedsklub formål og virksomhed efter CO industrioverenskomsten.
Arbejdstempoet på båndene var forrygende hurtigt. Øjnene kunne knap følge hændernes arbejdsbevægelser i den tillukkede fabrikshal med indendørs belysning. Et sådant tempo med mange arbejdshandlinger kan mange ikke bestride efter det fyldte 40 år. De fortalte også, at tempoet var på 130 procent, da der atter var underskud i virksomhedsregnskabet. Og der blev ikke udleveret arbejdstøj til de ansatte i produktionen. Ikke engang en T-shirt eller gratis kaffe får de ansatte - ej heller en kort rygepause eller en frugtordning.

Virksomhedspraktik
På virksomhedspraktikken på Vestfrost fik vi ikke brug for dét, som der blev undervist i på AMU Vest, ligesom vi ikke fik adgang til at lodde kobberrør. En dygtig og ung kursist fra holdet fik imidlertid et job og forlod jobplanen og kurset. Men han blev fyret af arbejdsgiveren efter en uge og fik tre ugers karantæne.
På Vestfrost var det tillidsmanden og tillidskvinden, der forestod arbejdsfordelingen af AMU-gruppen på fabrikkens forskellige afdelinger.
Ved den maskinstation der indførte isolerende skum i dørene, fik man ustandselig lov til at skifte om på formene. Skummaskinen skulle køre små serier af skabsdørtyper ned til seks styk døre. De store forme til skabsdøre på to meter vejede cirka 40 kilo og var uhåndterlige, når de skulle monteres på skummaskinens køreplader/slæde på 1 sal.
Den ustandselige fremkomst af forskellige skabsdørtyper og størrelser på båndene medførte også, at de tunge forme som man lige havde udskiftet igen skulle påmonteres, samtidig med at andre typer forme blev udskiftet på andre køreplader/slæder. Hvis dette var resultatet af selvstyrende grupper, var det ikke særligt godt tilrettelagt. Man skulle jo have haft flere køreplader/slæder med fastmonterede forme, der kunne hentes fra en lagerposition, så kan kunne undlade mange af de krævende formskift.
Rengøringen på skabsfabrikken er under al kritik. Der er snavset på væggene, beskidt på anlæggene, ligesom kabelbakkerne er fyldt med skidt.
De har vist aldrig haft en støvsuger eller en bøtte maling. På herretoiletter og baderum kan man tydeligt se, at det er lang tid siden, at virksomheden har lagt vejen forbi en VVS grossist. Her er snavset og stinker. Men ejerne af Vestfrost er også kendt for at donere mange penge til den professionelle sportsverden i Esbjerg, til 'gulddrengene'. Så det er klart, at der ikke er penge til velfærd til fabriksarbejderne.
I en anden afdeling før skumning af køleskabe kørte båndet hurtigt og arbejdstempoet var sindssygt højt, da man under arbejdsprocessen måtte løbe med køleskabet og udføre arbejdet. I to en halv time, uden pause og uden mulighed for at sætte sig og puste ud, sprang to personer langs med det kørende bånd for at nå arbejdet på skabene, inden næste mand på båndet længere fremme stod klar til sin jobfunktion på skabene. Jo, der var hér de fremstillede førtidspensionister.
Og i en anden afdeling gik det igen galt, idet dagens produktionsmål ikke blev nået, selvom arbejdstempoet var vildt højt. I afdelingen hvor dørene blev lakeret, måtte man kassere to vognladninger døre med lakfejl. I pladeafdelingen manglede de materialer. Ved én fyldestation skulle man tilnærmelsesvis voldtage kompressorer og kobberrør, for at kunne montere én tøvandsskål oven på kompressoren.
Forløbet viser, at Arbejdsformidlingen ikke ved noget om fremstillingsvirksomhedernes virkelighed og arbejdstagernes kompetencer. Med sprogblomster som 'opkvalificering' forsøger de at desavouere faglærte med 44 års erfaring. Arbejdsformidlingen havde en jobplan - men den var uden job og uden plan. Hverken Arbejdsformidlingen eller 3F deltog i evalueringen af deres surrogat af en jobplan.

Læs også en kritik af ovenstående indlæg fra Irene Madsen, tillidsrepræsentant på Vestfrost