Antallet af skattebetalere har ikke relation til finansieringen af vore velfærdsgoder

af Herluf Andersen, Jelling
Alle i Velfærdskommissionen og generelt også politikerne taler om fremtidig mangel på skattebetalere.
Vor statsminister Anders Fogh Rasmussen kom også i hans spagfærdige nytårstale ind på den efterhånden daglige omtale om flere ældre fremover og færre på arbejdsmarkedet. Fortsætter den udvikling, så bliver der flere, som trækker på det offentlige. Og færre skattebetalere. Det siger sig selv, at det ikke hænger sammen sagde Anders Fogh Rasmussen.
Men alt viser, at vore højt universitetsuddannede økonomer, hvad også de fleste politikere efterhånden er, slet ikke har opdaget, at den udvikling som de frygter, begyndte allerede i 1988.
Netop det år var den hidtil højeste andel af befolkningen i arbejdsstyrken, nemlig 2.810.000 - 81 procent af aldersgruppen 16 til 66 år. Med uændret procent havde der nu været 110.000 flere i beskæftigelse.
De snart daglige udtalelser om øget beskæftigelse er manipulerende pral og læg mærke til, der sættes generelt ikke tal på for vækst i beskæftigelsen, for under den nuværende regering findes kun tal for faldende beskæftigelse.
I 2001 var 2.673.000 i arbejde, i 2004 kun 2.612.000, altså en faldende beskæftigelse på 61.000. Ledigheden viser, med månedlig konjunkturstatistik som kilde, for første tre kvartaler i 2005 en gennemsnitlig ledighed på 162.280, i 2001 145.077, altså stigende ledighed trods en faldende arbejdsstyrke siden 2001 på 35.000.
Men siden 1984 er antallet af overførselsmodtagere, i alderen 16 til 66 år medregnet efterlønnere, steget fra 460.000 til nu her i 2005 mellem 650.000 og 675.000.
Trods færre skattebetalere på arbejdsmarkedet og flere modtagere af offentlige ydelser, grundet manglende beskæftigelse til de arbejdssøgende, har vi næppe siden 1988 oplevet større økonomisk vækst og et overskud på vare- og tjenestebalancen i gennemsnit hvert år på 55 milliarder kroner.
Dette viser, at antal skattebetalere ikke har relation til finansieringen af vore velfærdsgoder, men kun den produktion der via den teknologiske udvikling med automatiserede robotter skaber vores produktion.