Fogh har om nogen vist sig som en politiker, der er særdeles villig til at gradbøje ytringsfriheden. Eksemplerne herpå er talrige

af Arne Lund, Humlebæk
I sin nytårstale slog Anders Fogh endnu gang fast, 'at ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling'.
For den, der læser sin avis grundigt, og som har en hukommelse, der rækker over den tid Fogh har været ved magten, står udtalelsen dog ikke til troende. Fogh har om nogen vist sig som en politiker, der er særdeles villig til at gradbøje ytringsfriheden. Eksemplerne herpå er talrige og kan blandt andet findes på www.google, i bibliotekernes avisarkiver med videre. Her skal blot nævnes nogle få.
I sin første nytårstale ved årsskiftet 2001/02 angreb Fogh 'eksperter og smagsdommere' det vil sige folk, der ikke delte holdninger med Fogh og Dansk Folkeparti. Kort efter nedlagde regeringen cirka 100 råd og nævn om hvilke Fogh siden udtalte: 'Det er da ikke en hemmelighed, at denne gruppe af eksperter altid støttede venstrefløjen og altid var i opposition til os!(og) at der var for meget 68`er over dem'.
Siden fjernede regeringen portostøtten til de små foreningsblade; det lukkede i et vist omfang munden på et levende, ofte kritisk debatmiljø. Sidste år reduceredes støtten til det oplysningsarbejde, som en række bistandsorganisationer udførte. Fremover vil det være vanskeligere for de folkelige organisationer at informere om nødvendigheden af bistandsprojekter, denne opgave overlades nu mere eller mindre til de statslige organisationer, hvilket ikke altid er lige betryggende.

Låg på debatter
Lige så problematisk er Foghs uvane med at lægge låg på debatter, han ikke ønsker skal finde sted. Det gælder for eksempel den manglende debat om kommunalreformen og dens økonomi, fremtidens velfærdssamfund, EU-forfatningen og meget mere.
Også regeringens iver efter at udlicitere mest muligt er en alvorlig trussel mod borgernes mulighed for at bevare og udvide indseendet med offentlige dispositioner. Når en offentlig aktivitet udliciteres/ privatiseres, så vejer hensynet til private entreprenører tungere end hensynet til den demokratiske kontrol af det konkrete forvaltnings-ansvar, og den folkelige indsigt reduceres betydeligt.
Fogh har som regeringschef vist, at han har vanskeligt ved at finde ud af hvad et sandt demokrati, hvor frihed og frisind råder, indebærer.
Jo vist får Jyllands-Posten uimodsagt lov til at tilsvine muslimer - Fogh skal jo ikke have noget af at lægge sig ud med den avis, han frem for nogen, kan takke for sin valgsejr i 2001.
Kritiske embedsmænd og åbenmundede ministre får mundkurv på, og vennetjenester florer i et omfang, som end ikke tidligere socialdemokratiske regeringer turde lægge navn til. (Eksempler: professor Bent Jensens 'koldkrigsforskning', den tidligere miljøministers 'gaver' til egne vælgere og arbejdspladser, favoriseringen af 4H og Landboungdom med videre.)

Terror-stemplet
Seneste skud på stammen består i at oppositionelle kriminaliseres ved hjælp af terrorlovgivningen. Indtil videre - men der er mere på vej - drejer det sig om sigtelserne mod foreningen Oprør, der opfordrer til at samle penge ind til demokratiske ikke-religiøse befrielsesbevægelser i Colombia (FARC) og PFLP i Palæstina. To grupper, som EU har sat på sin terrorliste, fordi de tillader sig at have en anden dagsorden end den neoliberale.
I Danmark og andre steder i verden stemples i disse år mennesker og bevægelser, som USA og EU's regeringer ikke bryder sig om, som terrorister. Det gælder således også bevægelser, der gør modstand mod undertrykkelse, og kæmper for retten til at udføre politisk arbejde, herunder retten til at organisere sig i frie fagforeninger. Alle rettænkende mennesker må - uanset partitilhørsforhold - tage afstand fra dette.
Og mens regeringen ivrigt deltager i de rige landes 'krig mod terror', så afstår den fra at ytre sig mod USA`s ulovlige overflyvninger med fanger, der sendes til hemmelige CIA-fængsler, og de gentagne overtrædelser af internationale konventioner til beskyttelse af krigsfanger, herunder fangerne på Guantanamo.
Regeringen viser med disse få eksempler, at ytringsfriheden i højeste grad er sat til forhandling.