- I Danmark var jeg ansat sammen med mine tre brødre, og vi føler, at vi blev behandlet som slaver. Det siger Bogdan Gogoc i denne tale, som blev holdt i mandags

af Bogdan Gogoc, polsk murer
Kære kolleger.
Mit navn er Bogdan Gogoc, og jeg er faglært murer. Jeg bor i det sydøstlige Polen, hvor arbejdsløsheden ligger på cirka 20 procent. Derfor måtte jeg forlade min kone og to børn og tage til Danmark efter pengene.
Jeg blev ansat i firmaet ODS og sendt i arbejde hos TRIO HUSE / Jaroslaw Henrik Thomsen. I første samtale med min arbejdsgiver fik jeg instrukser om, at jeg ikke skal tale og samarbejde med fagforeninger.
Efterfølgende blev jeg udlånt til Nicolai Gohs / TABASCO BYG sammen med cirka 20 andre polske kollegaer. Jeg fik lov til at arbejde 10 til 12 timer alle ugens dage.
Nu vil jeg fortælle om to projekter hos Nicolai Gohs:
Det første var istandsættelse af Nicolais og Camillla Miehe-Renards private bolig på Strandgade 10, hvor jeg kender hver eneste detalje og hvert hjørne. Stemning hos TABASCO BYG var dårlig, fordi Nicolai kunne finde på at stå flere timer bag min eller kollegaernes ryg, og det var svært at tilfredsstille ham, fordi han altid fandt fejl og mangler.
Det andet projekt var på Nørrebrogade 56 ved nedrivning. 11 containere med byggeaffald. Arbejdet foregik i hede, tæt støv og asbeststøv uden påkrævet arbejdstøj og åndedrætsværn, kun med kaffefiltermaske.
Jeg og min kollegaer må takke fagforeningen for, at arbejdet blev standset, og opgaven må sammenlignes med helvede.
Hvis vi var for langsomme i Nicolais øjne, ville han trække os i lønnen.
Selv Nicolais og Camillas hund fik bedre behandling, og den hedder Tabasco.
Jeg var vidne til en arbejdsulykke, hvor en af kollegaerne faldt af stigen. Han måtte vente to dage på lægelig behandling. Hans ben blev lagt i gibs, og på tredjedagen sendte Thomsen ham til Polen uden optjent løn.
Jeg var også vidne til en episode, hvor Thomsen og Nicolai slog en kollega, fordi han krævede sin løn. På den måde ønskede de to at vise, hvem der har magten, og gøre os bange.
Jeg vil tilføje, at i Danmark var jeg ansat sammen med mine tre brødre, og vi føler, at vi blev behandlet som slaver.
Vi har aldrig modtaget den løn, som var lovet os, og som vi har optjent. Vi og vores familier håber på, at med fagforeningens hjælp får TRIO HUSE og TABASCO BYG deres straf, og at sådan en sag aldrig gentager sig mere.
Jeg vil tilføje, at i 80`erne kæmpede jeg for et frit og retfærdigt Polen, men billedet af Polen og Europa, delt mellem rige og fattige er uacceptabelt og uden fremtid.
Til sidst vil vi takke jer for støtte og solidaritet. Hold ved vores fælles mål: Frihed, lighed og arbejde for alle!