Steppeulven, P3 Guld, Zulu Awards: En prisuddeling indenfor rock adskiller sig simpelthen ikke fra regeringens kulturdiktatur ligegyldigt, hvor velmenende den er

af Phillip Seidler
Uf, hvor skal man grueligt meget igennem, for at kunne rose folk nu om stunder.
Der skal laves fester, inviteres gæster og støbes pokaler. Og selvfølgelig skal det hele helst tv-transmiteres, radio-udsendes og web-castes. Danish Music Awards (DMA), Nordic Music Awards (NMA), P3 Guld, Zulu Awards og Steppeulven.
Puha, hvor skal der roses mange mennesker. Eller også skal de roses mange gange. Eller også er de bare kransekagefigurer i visse institutioners selvros.

Musikken i fokus
For er det ikke kun for pladeselskabernes egen skyld, at der afholdes DMA og NMA? Alene det faktum, at salgstal er afgørende for, hvem der nomineres, taler herfor.
Og er det ikke for DR`s egen skyld, at P3 holder sit Guld-show? Når man holder sig for øje, at tv-avisen invaderes af showet, er der meget, som taler herfor. Og så er det vel ikke nødvendigt at udpege, hvem der har størst fordel af Zulu Awards. Det er i hvert fald ikke kunstnerne.
Set i det lys er Steppeulven en dejlig afveksling fra det normale award-inferno. Den uddeles af de store danske dagblades musikkritikere. Og sensationsmedierne tv og radio er uønskede.
Et hyggeligt arrangement på Vega i København med musikken i fokus. Det blev afholdt i lørdags i Vega i København. Med de, der lever af at bedømme musik, som dommere. Uafhængige af salgstal, seertal, lyttertal, rotationstal, og hvad der ellers findes af åndsvage måleenheder for kulturkvalitet.

Kulturdiktatur
Men i sidste ende var det alligevel de samme navne, der løb med steppeulv-statuetterne, som til alle de andre award-shows. L.O.C. som årets vokalist, Bikstok Røgsystem som årets orkester og for årets sang, Mew som årets komponist og for årets album.
Og at Kashmir løb med prisen som årets liveband er til at græde over. Folk, der har set bandet live omkring udgivelsen af Cruzential i 1997, ved, hvad et godt liveband er. Men det var dengang.
Så kritikernes `Musikkanon 2005` afspejlede bare det, som alle andre award-shows prøver at pådutte os. Og det kunne den heftige kritik af regeringens kulturkanon, som især Erik Clausen stod for, ikke dække over.
En prisuddeling adskiller sig simpelthen ikke fra regeringens kulturdiktatur ligegyldigt, hvor velmenende den er. I hvert fald ikke så længe de etablerede kunstnere vinder det hele.

Se Steppeulvens vindere på www.steppeulv.dk