Set fra det jævne arabiske folks synspunkt burde det, der udløser protester først og fremmest være imperialistmagternes intervention i området

'Det er min hypotese, at den grundlæggende årsag til konflikter i denne verden hverken vil være primært ideologisk eller økonomisk. Den overordnede konfliktkilde vil være de store kulturelle skel, der deler menneskeheden!.', skrev Samuel P. Huntington i 1993.
Han fik på puklen for denne opfattelse, men den forløbne uge har fået nogen til alligevel at give ham ret. Det ser jo unægteligt ud som om, at det er det, der er tilfældet. Men.
Tingene behøver ikke at være, som de ser ud. For eksempel var Første Verdenskrig en imperialistisk krig, selvom det så ud til at være et nationalt opgør mellem stormagter og deres ledere.
Dengang vendte kommunisterne og de fredselskende progressive mennesker sig mod krigen. De stemte mod nationale krigsbevillinger og demonstrerede i gaderne. Man viste, hvad det var og hvad der ville komme ud af det. Men det imperialistiske borgerskab insisterede og fik hjælp fra mange socialdemokratier.
De så ikke klassevinklen. Som Huntington sætter civilisationerne over klasserne, satte de det nationalistiske projekt over klasseinteresserne.
Det var unge på begge sider af fronten fra arbejderklassens nederste lag, der forblødte i skyttegravenes helvede. For hvad? Stål, kul, olie og imperiet.
Da krigen spidsede til, lød opfordringerne langs fronten - vend våbnene mod generalerne! Der blev virkelig praktiseret proletarisk internationalisme. Lenin kan læses med stort udbytte om dette spørgsmål.

Dette er mange krige siden, men værd at huske i dag, hvor vanviddet udspiller sig for vore øjne.
Om man bor i Vesteuropa eller i et arabisk land, så er det præcist og nøjagtigt lige vigtigt. Fronten er falsk - men derfor kan den godt være virksom. Og igen til skade for arbejderklassen og de ringest stillede klasser.
Set fra det jævne arabiske folks synspunkt burde det, der udløser protester først og fremmest være imperialistmagternes intervention i området. Det har været en lang historie, men aktuelt er det støtten til Israels brutalitet mod det palæstinensiske folk, krigen mod Irak og i det hele taget presset på hele mellemøstregionen. Ja - og pres på et mix af arabisk/muslimsk kultur og religion. Formålet er opretholdelse af kontrol og sikring af olie.

Hele denne imperialistiske bestræbelse er en væsentlig årsag til de kraftige udladninger, også selvom de får et blindt religiøst udtryk. Den kristne og muslimske verdens kamp er en fuldstændig sort dagsorden i denne situation.
Det er ikke en antiimperialistisk kamp, en modsætning mellem klasser, men netop mellem civilisationer.
I et antiimperialistisk perspektiv vil demonstrationer mod dansk deltagelse i krigen i Irak være oplagt. Og vi støtter naturligvis kravet om tilbagetrækning, det er klart vores internationalistiske pligt, der også er vendt mod vores borgerskab.

De arabiske folk har også deres kamp på vej mod fred og frihed i et selvstændigt Irak. Den jævne arabiske befolkning har intet modsætningsforhold til den europæiske arbejderklasse.
Når den aktuelle sag får det vanvittige forløb, som den gør, er det klart et udtryk for, at arbejderklassen - både her og der - reelt er politisk svækket. Den proletariske internationalisme er svær at få øje på. Konsekvensen er alarmerende og fører til, at de reaktionære kræfter - både her og der - bliver styrket.
Deres mål er deres egne befolkninger. Bedraget sælges under budskabet 'kamp mellem civilisationer'.