19 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det duer ikke, Helle!

Det duer ikke, Helle!

Lørdag, 04. februar, 2006, 00:00:00

S-toppens accept af skattestoppet (der, med Jens Rhodes ord, giver V vetoret over omfordelingen i DK) viser klart, at Helle & co. har opgivet, at formulere et alternativ, der både er bedre for landet, mere retfærdigt og mere spiseligt for befolkningen

af Per H. Christiansen, Frederikssund
De sparsomme 'forbedringer' gør det ikke mere appetitligt: Det lovede stop for mere brugerbetaling (på børnepasning, kollektiv trafik og uddannelse) ændrer ikke ved, at disse områder er underprioriterede (skønt de offentlige udgifter får lov at stige lidt).
Forsømmer man ikke denne sektor ved blot at forhindre, at servicen bliver endnu ringere, Helle? Hvorvidt der er substans i løftet om at sænke huslejerne og lave en national byggeplan for etablering af flere og billigere boliger, vil fremtiden vise.
Det samme gælder udsagnet om, at S vil skærpe indsatsen over for skattehuller/spekulation og bruge provenuet til at sænke skatten på arbejde. At de rigeste boligejere beskattes med seks procent mindre end mellemindkomsterne på grund af slappe aktiebeskatningsregler tyder ikke på megen substans!
Og da statens udgifter til de lovede forbedringer åbenbart i sidste ende skal dækkes ved at forringe hævdvundne goder som efterløn og pension (og man således fortsat vil fodre hunden med dens egen hale), er S-udspillet bare ikke godt nok!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp