Ytringsfriheden er og har aldrig været ubegrænset. Alle menneskerettigheder må udøves på en måde, der ikke krænker andres rettigheder
fra europæiske menneskeretsinstitutioner
De undertegnede europæiske nationale menneskeretsinstitutioner, som mødtes i København den 2. februar 2006, følger med dyb bekymring den aktuelle mangel på dialog, som er forårsaget af Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed og den efterfølgende internationale reaktion.
De europæiske nationale menneskeretsinstitutioner har til opgave at beskytte og fremme alle menneskerettigheder, herunder både ytringsfriheden og retten til religionsfrihed. Ytringsfriheden anses ofte, som forudsætningen for udøvelsen af andre rettigheder og er som sådan nødvendig i et demokratisk samfund. Men ytringsfriheden er og har aldrig været ubegrænset. Alle menneskerettigheder må udøves på en måde, der ikke krænker andres rettigheder.
Historien i Europa har vist, at det kan have meget alvorlige konsekvenser, når flere forskellige begivenheder sammenlagt bidrager til at skabe en opsplitning mellem flertal og etniske og religiøse mindretal. En sådan opsplitning nærer had og aggressioner, og er som sådan skadende for ethvert samfunds dynamik og udvikling. Publiceringen af tegningerne og reaktionen på disse bør ses i sammenhæng med en hård og konfrontatorisk debat.
Derfor benytter vi lejligheden til at opfordre regeringer, uafhængige institutioner og civilsamfund overalt til at samarbejde med det formål at fremme og sikre et klima med konstruktiv dialog, med respekt for mangfoldighed og menneskerettigheder uden nogen form for diskrimination.
Haritini Dipla, vicepræsident for Den græske Menneskerettighedskommission - Maurice Manning, præsident for Den irske Menneskerettighedskommission - Jo‘l Thoraval, præsident for Den franske rådgivende Menneskerettighedskommission - Morten Kjærum, direktør i Institut for Menneskerettigheder
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278