Regeringen må skabe politisk flertal for, at Jyllands-Posten kommer på EU`s terrorliste
af Finn Christiansen, København
Udviklingen i sagen om Jyllands-Postens forhånende og respektløse tegninger af profeten Muhammed, har skabt en regulær krise mellem Danmark og en række arabiske lande. Regeringen holdning er, at det handler om ytringsfrihed og på den baggrund ikke vil blande sig. (Gad vide hvordan de to fætterpræster Krarup og Langballe, ville have reageret, hvis muslimer fremstillede Jesus på denne måde.)
Meget vel, men i mellemtiden har det fået konsekvenser af boykot af danske eksportvarer og en diplomatisk krise, og dermed er sagen blevet politisk, hvilket tvinger den danske regering til at skride til handling.
Jeg mener ikke at regeringen skal undskylde Jyllands-Posten uansvarlige handling, da ytringsfriheden må være ukrænkelig. Men den bør opfordre danske eksportvirksomheder til, at anlægge erstatningssag mod Jyllands-Posten for tab af fremtidige profitgivende indtægter.
Samtidig må regeringen skabe politisk flertal for, at Jyllands-Posten kommer på EU`s terrorliste for både indirekte og direkte opfordring til terrorisme mod danske statsborgere og Danmark. Sådan som det er sket med en række andre danske organisationer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278