I disse tilfælde taler vi ikke om ytringsfrihed. Vi taler om retten til at gruppers religiøse overbevisninger beskyttes, altså religionsfriheden

fra Otto Krog, København
Til statsministeren og Jyllands-Posten
Sagen om Muhammed tegningerne har nået uanede højder. Sagen er meget simpel, den handler ikke kun om ytringsfrihed, men om hvor grænsen mellem ytringsfrihed og religionsfrihed går. Denne grænse er sågar afmærket i straffeloven, så det burde ikke være svært for Jyllands-Posten og statsministeren at undskylde, at denne grænse blev overskredet.
Der går ingen skår af hverken Jyllands-Posten, statsministeren eller den danske ytringsfrihed, hvis islamerne får en undskyldning. Vi bør og må respektere alles religioner. Alt andet fører til religionskrig, og dem har vi haft rigelige af i historien. Nu må det være slut.
Den danske straffelov siger i blasfemiparagraffen: 'Til paragraf 139 knytter sig blasfemibestemmelsen i paragraf 140, der foreskriver straf af fængsel indtil fire måneder eller under formildende omstændigheder bøde for den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse.'
Denne paragraf udtrykker helt præcis den grænse der ligger mellem ytringsfrihed og religionsfrihed. For en muslim er der en grænse, og den blev overskredet med tegningerne. Deres tro og gudsdyrkelse siger, at man ikke må vise guds ansigt.
Vores grænse for blasfemi ligger langt derudover, men ville det ikke være blasfemi, hvis Jyllands-Posten bragte en tegning af Jomfru Maria, der har sex med Gud?
Mange i dette land, inklusiv mig selv, ville kræve en undskyldning. I disse tilfælde taler vi ikke om ytringsfrihed. Vi taler om retten til at gruppers religiøse overbevisninger beskyttes, altså religionsfriheden.
På en danskers vegne beder jeg jer, Jyllands Posten og statsministeren, om at undskylde.