21 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

3F sikrer løn

3F sikrer løn

Tirsdag, 07. februar, 2006, 00:00:00

Alt det borgerlige pladder om ¤¤frihed¤¤ til selv at vælge fagforening bliver afsløret i sådan en situation. ¤¤Friheden¤¤ består i få fordelene af fællesskabet og lade de andre betale

af Tue Tortzen, formand 3F Frederiksborg
Problemerne med firmaet VIFA`s kørsel for Frederiksborg Amt er et glimrende eksempel på, at det er for dårligt af dem, der ikke står i fagforening.
Det mindretal af chauffører, der ikke har været medlemmer af 3F, har sparet kontingentet og ladet deres kolleger betale udgifterne ved at have en overenskomst og sørge for at den bliver overholdt.
Nu, hvor der er optræk til, at firmaet ikke kan betale sine lønninger, kommer de uorganiserede og beder om at blive medlem af fagforeningen, fordi de godt ved, at det er os der kan klare problemerne.
Alt det borgerlige pladder om 'frihed' til selv at vælge fagforening bliver afsløret i sådan en situation :
'Friheden' består i få fordelene af fællesskabet og lade de andre betale. Den dag man så har brug for personlig hjælp, møder man op og melder sig ind.
Jeg vil godt tage de unge i forsvar, for de får hele tiden at vide, at man ikke behøver at være i fagforening. Hos bankrådgiveren, på socialkontoret, i avisen og tv og fra selveste statsministeren som godter sig over, at det er blevet forbudt at lave aftaler, hvor alle skal være med at betale.
Men af respekt for det store flertal, som står sammen og betaler deres 250 kroner om måneden i fagligt kontingent, bliver vi nødt til at afvise dem, som først melder sig ind, når de har problemer.
Vi må også finde en løsning med arbejdsgiverne, så de goder fagforeningen forhandler kun tilfalder medlemmerne, for eksempel opsigelsesvarsler, pension eller sygeløn.
Tro ikke på de borgerliges 'frihedsbudskab' - de siger det blot for at udnytte os.
Som medlem af fagforeningen får du hjælp, når du har brug for det, og du hjælper andre som er i knibe.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. feb. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp