Heldigvis er kommunisterne evigt unge, fordi der er brug for hver eneste én i kampen for en bedre verden

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Når man følger debatten i Arbejderen om enhed, kan det være svært at se den dybere visdom i processen. Fra broderlige forsikringer om en sammenslutning af de tre kommunistiske partier blev det til en samling af to partier - for nu at ende med et nyt kommunistisk parti ved siden af de tre andre!
Som cirkusartisten sagde efter udførelsen af et svært nummer: 'Keine Hexerei, nur behändigkeit.'
Måske kan det hjælpe lidt på forståelsen at se problemerne i en større sammenhæng.
I de fleste europæiske lande er socialister og kommunister delt op i adskillige fraktioner. Det kan variere lidt fra land til land, men ind imellem oplever man den særeste knopskydning, som får en til at tænke på den vildtvoksende flora på en sommerdag i grøftekanten.
Med opløsningen af de socialistiske samfund i Østeuropa blev partierne sat under pres, og intet i de marxistiske principper var brugbart, alt skulle erstattes af hæmningsløs fornyelse.
Det hele skete under stort ståhej, med orkestermusik og vajende faner. Nu skulle der fornyes, og dem der ikke ville fornyes var betonkommunister!
Hvor er fornyelsen så havnet, 15 år efter den blev sat i gang?
Store dele af de tidligere kommunistiske partier - og det gælder både Øst- og Vesteuropa, er gået over på socialistiske eller socialdemokratiske positioner.
Hvad er der tilbage af det en gang så stolte kommunistiske parti i Frankrig? Det italienske? Det spanske? Og så videre.
Med andre ord, opgivelsen af de kommunistiske partiers identitet og programmer har ikke medført større respekt i arbejderbevægelsen eller borgerskabet; og det var vel heller ikke at forvente.
At være kommunist i nutidens verden er en krævende opgave, der forlanger både principfasthed og bevægelighed. Bevægelighed fordi mange ting virkelig er forandrede og kræver nye formuleringer. Men det kan fint forenes med de kommunistiske principper, med dialektikkens lære. Jo, men har det ikke lange udsigter?
Heldigvis er kommunisterne evigt unge, fordi der er brug for hver eneste én i kampen for en bedre verden.