Afskaffelsen af gruppeeksamen er et dårligt funderet angreb på uddannelsesinstitutionernes avancerede lærings- og eksamensformer. Det vil være en forringelse af de studerendes uddannelse

af Anne Brædder og Morten Bülow, Institut for Historie og Samfundsforhold, RUC
Denne kronik handler om undervisning - nærmere bestemt sammenhængen mellem undervisningsformer og eksamensformer. Relevansen er forhåbentlig tydelig for alle, der følger med i dagspressen og visse ministres pressemeddelelser og bekendtgørelser, samt for alle de danskere, der er i berøring med uddannelsessystemet. Lad os lægge ud med et par betragtninger, der er indlysende, men som alligevel skal nævnes for en god ordens skyld.
Vi kan formentlig alle blive enige om, at der findes mange måder at undervise på, og mange måder at lære og at bedømme andre mennesker på. Vi kan formentlig også blive enige om, at de hver især har visse fordele og ulemper. Måske kan vi også blive enige om, at bedømmelser kan lægge vægt på forskellige ting, og at man, når man skal lære noget, også i høj grad tænker over, hvordan man bliver bedømt, det vil sige hvad det er, ens bedømmere lægger vægt på?
Det sidste er især vigtigt. For hvis vi kan være enige om det, synes det også indlysende, at måden, man tilrettelægger bedømmelsen - i nogle sammenhænge kaldet eksamen, også vil strukturere, hvordan man som elev tænker, at man skal arbejde for at få den bedste bedømmelse. Det er en helt central erfaring, som studerende og undervisere på diverse undervisningsinstitutioner det sidste stykke tid har forsøgt at formidle til Helge Sander og Bertel Haarder.
Debatten, vi ønsker at bidrage til, drejer sig om, at ministrene vil afskaffe gruppeeksamen. Tiltaget er rettet mod eksamensformen, men det vil have store negative konsekvenser for selve gruppearbejdet. Og dette faktum er ministrene tilsyneladende blinde overfor.
Begrundelsen for afskaffelsen af gruppeeksamen er, at ministrene vil sikre den enkeltes ret til individuel bedømmelse og dermed til et 'troværdigt' eksamensbevis. Det er jo et udmærket mål. Men det står allerede i uddannelsernes regler, at de studerende skal vurderes individuelt, når de går til gruppeeksamen.
Gruppeeksamener udelukker altså ikke en individuel bedømmelse af hvert enkelt gruppemedlem. Desuden er der intet, der tyder på, at kandidater fra uddannelser med gruppearbejde og gruppeeksamener er ringere end andre kandidater. En aftagerundersøgelse fra 2002 foretaget af Roskilde Universitetscenter (RUC) og Aalborg Universitet (AAU) konkluderer blandt andet, at de to kandidattyper (fra RUC/AAU og fra de mere traditionelle universiteter) komplementerer hinanden.
Ifølge Helge Sander er der en måde, hvorpå man kan se, at folk trods alt ikke bliver bedømt individuelt, selv om det står i institutionernes regler. Dette gøres ved at se på spredningen af karakterer ved gruppeeksamener sammenlignet med spredning af karakterer ved individuelle eksamener. Her ses det tydeligt, at der er størst spredning på karaktererne ved individuel eksamen. Det tolker Helge Sander som, at individuel eksamination giver det 'ægte' billede af folks kompetencer, hvorimod den mindre spredning ved gruppeeksamen må betyde, at nogle af de studerende ikke bliver bedømt korrekt.
Det er en forførende påstand, men der er visse faktorer, ministeren tilsyneladende ikke er opmærksom på. Det er nemlig ganske nemt at forklare, hvorfor studerende i grupper ofte får karakterer uden den store spredning til gruppeeksamen:
I en god gruppeproces vil alle gruppens medlemmer have arbejdet med det samme stof og vil have diskuteret, skrevet og redigeret opgaven sammen. Gode gruppeopgaver er dem, der er så gennemarbejdede, at man ikke vil kunne se, at det er forskellige mennesker, der har skrevet forskellige afsnit - det gælder jo om at lave en opgave, hvor argumentationen hænger sammen, og hvor alle dele er på lige højt niveau.
For at opnå dette kræves det, at gruppen undervejs diskuterer alle aspekter af opgaven og er åbne over for hinandens kritik. Dermed hjælper gruppens medlemmer også hinanden med at forstå, hvad opgavens dele handler om, og hvordan den bedst kan skrives.
Derudover kan gruppearbejdet have en form for synergieffekt, idet gruppemedlemmerne arbejder og bygger videre på hinandens pointer, så det generelle faglige niveau i opgaven hæves. Dermed kan en person, der i andre sammenhænge skulle lave en individuel prøve og måske kun ville få karakteren 6, i gruppesammenhæng muligvis lære mere, så vedkommende kunne få 8. Og også de fagligt stærke studerende får udbytte af at diskutere med andre - uanset niveau.
Det er forskelligt fra person til person hvilken læringsmetode, der egner sig bedst. Men det er klart, at der vil være mindre spredning på karaktererne ved velfungerende gruppearbejde end ved individuelt arbejde, fordi eksaminationen også afspejler gruppeprocessen.
De karakterer, man får til en gruppeeksamen er 'ægte' nok, på trods af at ministrene i deres pressemeddelelse fra den 29. november 2005 udtrykker, at kun individuelle eksamener er 'ægte' eksamener. Faktisk er det mest i grupper, der har fungeret dårligt, at man ser stor spredning i karaktererne.
Ifølge ministrene er det dog ikke gruppearbejdet, de er ude efter. Det er eksamensformen, de vil ændre. Men pointen i ovenstående er, at grundlaget for at ville ændre den er misforstået. En ændring af eksamensformen vil uundgåeligt ændre selve gruppearbejdsprocessen op til eksamen, som dette skrift indledte med at antyde. Helt grundlæggende er det et spørgsmål om, hvorvidt folk skal tænke sig selv først, eller om de skal tænke sig som en del af en gruppe.
Gruppeeksamensformen er med til at rette den studerendes fokus mod, at gruppearbejdet medfører et kollektivt arbejde og et kollektivt ansvar, hvorimod en individuel eksamen kunstigt placerer ansvaret for det kollektive produkt på den enkelte, som dermed opfordres til - i den vigtige, afsluttende eksamenssituation - ikke at tænke sig selv som en del af en gruppe. Forestil dig dette overført på samfundsniveau og overvej, om det er en tanke, der skal udbredes.
Ministrene bliver ved med at slå fast, at det kun er eksamensformen, de ændrer på, og at de ikke har noget imod gruppearbejde som sådan. De lægger det derfor over på undervisningsinstitutionerne at sørge for, at der stadig kan foregå gruppearbejde.
Men undervisningsinstitutionerne har netop selv indført gruppeeksamensformen for at sørge for, at gruppearbejdet kan fungere. Det har de gjort, fordi institutionerne ved, at eksamensformen strukturerer arbejdsformen.
Fjerner man muligheden for at bruge eksamensformen som et redskab til at strukturere den læring og undervisning, institutionerne skal formidle, så fjerner man samtidig selve grundlaget for arbejdsformen og muligheden for at lede de studerendes læring i den retning, man ønsker. Vores pointe er, at eksamen og læring hænger uløseligt sammen. At ministrene samtidig lægger ansvaret for at fastholde gruppearbejdsformen over på institutionerne er derfor ansvarsforflygtigelse af højeste grad.
I forhold til diskussionen om individuel bedømmelse skal det også slås fast, at eksaminator til gruppeeksamen oftest har fulgt gruppens arbejde og derfor er velkvalificeret til at give individuelle bedømmelser. Censor vil desuden i mange tilfælde komme fra uddannelsesinstitutioner uden tradition for gruppearbejde og vil derfor lægge karakterniveauet efter erfaringer fra individuelle eksamener.
Ydermere vil der under en gruppeeksamen på et par timer være rig mulighed for at bedømme den enkelte, idet de studerende ofte indleder en eksamen med korte individuelle oplæg, og eksaminator under hele eksaminationen har mulighed for at stille specifikke spørgsmål til hver enkelt studerende.
Dog vil der til gruppeeksamener også være mulighed for, at de andre gruppemedlemmer kan uddybe svaret og dermed højne niveauet og fortsætte læringsprocessen. Til en individuel eksamen i samme opgave vil den enkelte studerende formentlig kun have 20-30 minutters eksamination - idet der ikke tildeles flere økonomiske ressourcer til afholdelse af individuelle eksamener end til de nuværende gruppeeksamener - til at forsvare en opgave, eller en del af en opgave, på ofte omkring 100 sider. Hvor stor en mulighed for at bedømme vedkommende i forhold til opgavens helhed har censor da?
En del af denne diskussion handler også om, hvad det er, der måles til eksamen. Det kan der være mange meninger om, men det er i hvert fald tydeligt, at der er forskel på gruppeeksamen og individuel eksamen, både i form og forløb.
En af fordelene ved gruppeeksamen er netop, at der ikke blot kan måles faglige kompetencer. Der kommer også sociale kompetencer til udtryk, som ikke viser sig under en individuel eksamen, men som også er vigtige både i dannelses- og arbejdssammenhænge.
En gruppeeksamen vil for en stor dels vedkommende være mere diskuterende end en individuel eksamen, og der vil dermed også være mulighed for at vurdere for eksempel den enkeltes argumentationsevner og evner til at støtte og hjælpe andre og indgå i et team - alt sammen kan kaldes samarbejdsevner. Til en gruppeeksamen er man også oppe sammen for at forsvare noget, man har et kollektivt ansvar for, og eksamensformen viser, om man har taget sin del af ansvaret som del af en gruppe. De samme kompetencer vil ikke kunne ses ved individuel eksamen, men bør ikke undervurderes.
Samtidig indebærer gruppeeksamens ofte diskuterende form, at der i højere grad end til individuel eksamen er mulighed for at lære noget, også mens man sidder til eksamen. Læringsprocessen stopper først, når eksamen er overstået.
Dette betyder ikke, at alle eksamener nu skal være gruppeeksamener - forskellige eksamensformer måler som sagt forskellige ting - men muligheden for frit at vælge, om man vil gå til gruppeeksamen eller individuel eksamen i sin gruppeopgave, skal være der, som den er i dag.
Desuden bliver de studerende ved gruppeeksamen allerede individuelt bedømt, for det er allerede et krav. Derfor handler afskaffelsen af gruppeeksamen ikke om at give de studerende flere muligheder, men rent faktisk om at fratage de studerende muligheder. Desuden bør det pointeres, at ingen uddannelsesinstitutioner udelukkende benytter sig af gruppeeksamener. Kombinationen af både individuelle- og gruppeeksamener må komplementere hinanden og giver derfor det mest nuancerede billede af den studerendes/kandidatens kompetencer. Dette må være i alles - inklusiv ministrenes - interesse.
Motivationen for denne kronik er et ønske om at bevare muligheden for at gå til gruppeeksamen og gøre opmærksom på, at det vil have meget uheldige konsekvenser for de studerende og uddannelserne, hvis ændringen gennemføres. Der findes mange slags kompetencer og mange måder at opnå dem på - hvorfor udelukke nogen fra denne mulighed? Det er ekstra vigtigt at gøre opmærksom på dette nu og her, fordi ændringsforslaget er en del af uddannelsesbekendtgørelsen og ikke indgår i et lovforslag, hvilket gør, at ændringen uden videre kan gennemføres uden afstemning i Folketinget.
De parter, som ministrene mener, bliver berørt af denne ændring, får mulighed for at komme med deres syn på sagen, men ministrene kan gennemføre ændringen uden at tage hensyn dertil. At afskaffelsen af gruppeeksamen står i regeringsgrundlaget fra februar 2005 (Nye mål, regeringsgrundlag, februar 2005, VK Regeringen II, s. 14) gør ikke problemstillingen enklere, men det kan næppe være et argument for gennemførelse af ændringen, da regeringsgrundlaget blev skrevet før konsekvenserne af en sådan ændring af uddannelsessystemet var grundigt undersøgt og før høringen af de berørte parter.
Høringen af de berørte parter vil være en latterliggørelse af demokratiet, hvis det ikke har mulighed for at få indflydelse på ministrenes beslutning. Derfor må alle, der er imod disse ændringer, tale, så ministrene kan se, at der ikke er demokratisk opbakning for deres beslutning.
Helge Sander betegner ændringerne som 'udfordringer' for de berørte uddannelsesinstitutioner. Et mere præcist ord vil snarere være 'problemer'. Hvis der var hold i begrundelserne for at ville ændre på uddannelserne, ville de studerende ikke protestere så kraftigt - det er ikke i de studerendes interesse at få et utroværdigt karakterblad eller en mangelfuld bedømmelse, ligesom det heller ikke er i studerendes interesse at lade nogen køre friløb i en gruppe, sådan som det er blevet hævdet. De studerer jo for at lære noget og for at kunne få et arbejde.
Derfor er det også vigtigt, at ministrene lytter til den massive modstand fra både studerende, erhvervsliv, undervisere med flere, der er mod deres ændringsforslag, og forstår at en afskaffelse af gruppeeksamen også er et angreb på gruppearbejdet. Som Helge Sander selv delvist har indrømmet, og er blevet citeret for fra et åbent samråd i Folketingets videnskabsudvalg 7. december 2005 - sagen om de manglende seks linjer - findes der nok bedre løsninger end afskaffelse af gruppeeksamen, hvis han ønsker at stramme op på det danske uddannelsessystem.
Det er et lille skridt i den rigtige retning, at ministrene har trukket forslaget om, at det skulle fremgå, hvem der havde skrevet hvilke afsnit i gruppeopgaver. Men afskaffelsen af gruppeeksamen er fortsat et dårligt funderet angreb på uddannelsesinstitutionernes avancerede lærings- og eksamensformer og vil dermed være en forringelse af de studerendes uddannelse.
Lad os håbe, at Helge Sander og Bertel Haarder vil lytte til argumenterne og indse, at de har handlet på et for spinkelt grundlag, og at det derfor er i orden at trække hele beslutningen om afskaffelse af gruppeeksamen tilbage.