Bemærk ambassadørerne fra de muslimske og arabiske lande samledes ikke og protesterede, da vi sammen med koalitionen gik i krig

af Peder Pedersen, Århus
Jeg har det som Skærveknuseren i 'En pinlig historie' den 3. februar. Jeg vil også helst undgå at skrive om det; men 'det' er godt nok af helt modsatte grunde end Skærveknuserens.
Tænk bare på sætningen, der også er fremhævet af redaktionen: 'Islam er andet end terrorisme, afhuggede hænder og kvindeundertrykkelse.' Ja, det tror jeg da også; men der skal da også en hel del gode gerninger til for at opveje den nævnte del.
Jeg mener, at vi skal stå på de undertryktes side. Det er lige meget om det er vores Bush, der siger: 'Gud befalede mig at gå i krig.' Han talte om hævn og korstog. Han og Anders Fogh var komplet ligeglade med advarslerne. Se Skærveknuser: 'Øje for øje gør verden blind.'
Hævn og had er ikke vejen til fred - og slet ikke til ære, som du skriver. Din beskrivelse af kristendommens udvikling ligner til forveksling en ideologi, der ikke hører hjemme på venstrefløjen.
I århundrede har ekstreme fortolkere af kristendommen ført krige og brændt hekse på bålet og tortureret i Guds navn. Det samme oplever vi som nævnt med vore krige sammen med de religiøse fanatikere. Skal vi vælge mellem de to fundamentalistiske udgaver? Eller skal vi vælge mellem undertrykkere og de undertrykte?
Vi møder dem næsten daglig, de er flygtninge og mangler det helt nødvendige for en anstændig tilværelse. Vi skal være så ubeskedne og fortælle, at vi kender svaret: 'Ædelt er mennesket jorden er rig....' Bin Laden, Bush og de nævnte vikinger er hindringer ikke muligheder. Vi kan ikke stå på de undertryktes side og samtidig holde med undertrykkerne!
Bemærk ambassadørerne fra de muslimske og arabiske lande samledes ikke og protesterede, da vi sammen med koalitionen gik i krig. Det er da dog den største krænkelse af vore medmennesker. Tænk dog på de irakere; amerikanere og andre - 100.000 døde og lemlæstede. Men de samledes for at protestere mod Jyllands-Postens tegninger.
De religioner eller filosofier vi kan sympatisere med, må da være på grundlag af, hvad der tjener menneskets behov.
Er mennesker til for loven eller loven til for mennesker?