Jyllands-Postens redaktionelle linie er idékamp fra den yderste højrefløj. Vores svar må ubetinget være at kæmpe for arbejderklassens enhed og presse på for at fagbevægelsen styrker kampen

af Jørgen Petersen, DKP/ML
Millioner af muslimer er blevet krænket af Jyllands-Postens tegninger. Det er der ikke den mindste tvivl om. De er også blevet dybere krænket, end man måske lige umiddelbart forstår som ikke muslimsk dansker.
Ytringsfrihed er altid under ansvar. Den er aldrig absolut. Jyllands-Postens brug af ytringsfriheden er politisk bestemt. Avisen er et kampskrift for den politiske højrefløj, for de selv samme kræfter der i årevis har udfordret demokratiet og Danmarks nationale selvbestemmelse. Og det er ikke noget nyt.
I 30`erne flød Jyllands-Posten over med nazivenlig propaganda. I dag har man skiftet de krænkende tegninger af jøder ud med ligeså krænkende tegninger af muslimer.
Jyllands-Posten har benyttet enhver lejlighed til at angribe kæmpende arbejdere, arbejderklassens faglige og politiske organisationer, kommunismen og de socialistiske lande. Avisen søger at opkaste sig til ytringsfrihedens bannerfører.

Hykleri om ytringsfrihed
Derfor er det påfaldende, at avisen ikke har kritiseret den såkaldte anti-terrorlovgivning, der er det hidtil største angreb mod ytringsfriheden i nyere tid. Det er også på sin plads at minde om, at ytringsfrihedens danske kampskrift ikke fandt anledning til at protestere, da Oprørs appel om støtte til befrielsesbevægelserne PFLP og FARC blev fjernet fra foreningens hjemmeside, eller da politiet truede med at stævne Arbejderen, fordi vi - for at forsvare ytringsfriheden - bragte Oprørs forbudte appel på vores hjemmeside.
Ytringsfriheden bannerførere har i øvrigt heller ikke fundet anledning til at protestere over, at demonstranter i Afghanistan nu i dagevis er blevet beskudt af politiet og militæret. Mindst ti er blevet dræbt af det selvsamme marionetregime i Kabul, som USA, Danmark og Jyllands-Posten så energisk forsvarer. Hverken marionetregimet i Aghanistan eller i Irak bygger på kræfter, som har blot den mindste hensigt om at etablere demokrati og ytringsfrihed.
Fri os for hykleriet om demokrati og menneskerettigheder i en avis, hvor der aldrig har været selv den mindste ytringsfrihed for strejkende arbejdere, befrielsesbevægelser eller det kommunistiske parti.

Bevidst splittelse
Da de 12 tegninger blev offentliggjort, havde redaktionen næppe en ide om, hvad man satte i gang udenfor Danmarks grænser. Men det var ikke et tilfælde, at provokationen kom fra Jyllands-Posten. Tegningerne ligger på linie med den hadefulde kurs mod flygtninge og indvandrere og ikke mindst mod muslimer, som i lang tid har været god tone på højrefløjen.
Avisen søger bevidst at skabe splittelse blandt indvandrere og danske arbejdere. Man ønsker at oppiske religiøse konflikter og stridigheder mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund. Med det nuværende styrkeforhold i klassekampen er det med til at fremme en negativ polarisering på mange arbejdspladser. Hvis denne splittelse uddybes vil det ubetinget svække kampen mod arbejdsgivernes offensiv.
Jyllands-Postens redaktionelle linie er idekamp fra den yderste højrefløj. Vores svar må ubetinget være at kæmpe for arbejderklassens enhed og presse på for at fagbevægelsen styrker kampen. En fælles kamp for løn- og arbejdsforhold, for de fælles sociale og solidariske værdier er det bedste værn mod racisme og fremmedhad. Derfor er det også så beklageligt, at fagbevægelsens top i meget høj grad stadig afstår fra at melde kontant og direkte ud med at budskab om at stå sammen på arbejdspladserne.
De religiøse ekstremister og Jyllands-Postens ideologer lever af og søger kraft gennem den polarisering, de så ihærdigt puster til. Fanatiske imamer fortsætter med at spille deres egen negative rolle, både i Danmark og de muslimske verden. Også de puster til konflikten og sikrer beredvilligt, at der kan leveres spektakulære billeder til tv og dagspressen.
Med denne billedside søger man at bekræfte, at muslimerne er vanvittige fanatikere, som er kulturelt underlegne den såkaldte europæiske civilisation. Men billedsiden er ikke valgt tilfældigt. Igen er det kun mindretallet af de protesterende - de mest voldelige - der kommer i medierne. Det er et fænomen, vi har mange års erfaring med i Danmark.

Bægeret er fyldt
Som en steppebrand har protesterne mod Jyllands-Postens tegninger af Muhammed bredt sig ud over hele den muslimske verden med en kraft og intensitet, som på ingen måde kan forklares med hverken religiøs eller politisk fanatisme. Tegningerne blev dråben, der fik et fyldt bæger til at løbe over.
I årevis har USA og dets allierede dæmoniseret den muslimske del af verden. I disse lande bor hundreder af millioner af klodens fattigste mennesker, som i århundreder er blevet udplyndret af glubske og krigeriske stormagter.
Der er ikke fare for en global religionskrig. Men USA og dets allierede, heriblandt Danmark, fører krig i Irak og Afghanistan. Uprovokeret og i åbenlys modstrid både med befolknings ønsker og international ret. Der findes ingen krige i verden i dag, hvor en eller flere stormagter ikke er direkte involveret.
Den palæstinensiske spørgsmål har i mange år skabt vrede og bitterhed mod USA og de øvrige stormagter. Utallige løfter er blevet givet til det palæstinensiske folk om dannelsen af en fri og demokratisk palæstinensisk stat. Men løfterne bliver aldrig omsat til handling.
Israel har i årtier fået både frie hænder og milliarder af dollars til at udbygge bosættelserne og den forhadte mur, som har gjort store dele af de palæstinensiske områder til verdens største fangelejre. Det sker på trods af, at en løsning af det palæstinensiske spørgsmål er nøglen til at skabe fred i hele Mellemøsten.
Men USA har ikke ønsket dette, fordi permanent ustabilitet skal legitimere den massive amerikanske militære tilstedeværelse i denne region, hvor der findes ufattelige olie- og gasforekomster.
Der er ingen tvivl om, at der i alle lande, hvor der har været protester mod tegningerne af Muhammed, også er større eller mindre elementer af en indenrigspolitisk dagsorden. Men det er kun ved at søge fællesnævnerne i de berørte lande, at man forstår omfanget og dybden i hvad der foregår.
I det daglige glemmer man let, hvor store forandringer der er sket med Danmarks udenrigspolitik.
Danmark nød tidligere en betydelig respekt ude i verden, fordi man ofte førte en udenrigspolitik med mange progressive elementer. I dag er den udenrigspolitiske selvstændighed deponeret hos USA og EU.
Demonstrationerne ude i verden er udløst af tegningerne i Jyllands-Posten, men er også et meget kontant og direkte påpegning af, at Danmark udenrigspolitik er lagt om. Danmark er gået fra at være en due til at være en høg. En af USA nærmeste allierede og våbenbrødre. Danmark er blevet et krigsførende land.
Uden denne udvikling var den internationale reaktion aldrig blevet så voldsom, og den danske regering ville aldrig have håndteret konflikten med den arrogance og det hovmod, man lagde for dagen, inden tingene løb ud af kontrol. Dengang det stadigt havde været tilstrækkeligt med et forsonende møde og den undskyldning, muslimerne og en voksende gruppe af danskere stadigt venter på.
Det kan få meget alvorlige konsekvenser at nedbrænde amerikanske ambassader, afbrænde amerikanske flag og skyde til måls efter billeder af præsident Bush. Og det kan koste dyrt at indlede mere eller mindre åbent regeringsstyrede boykotkampagner mod amerikanske monopoler. Danmark er derimod et langt mindre farligt angrebsmål. På den måde kan man i et vist omfang sige, at masserne i de muslimske lande retter smed for bager i deres protestdemonstrationer i disse dage, hvor de søger udløsning for årtiers ydmygelse og frustration.
Hvorfor bliver danskere i øvrigt vrede over, at folk laver en forbrugerboykot i Saudi Arabien mod Arla? En sådan boykot har været i gang i Danmark i lang tid.

Nye krige
USA og England tøvede længe med at komme Danmark til undsætning, på trods af at konflikten bredte sig så hurtigt. Mon ikke den amerikanske regering et par dage nød ikke at stå i centrum for de folkelige protester rundt på kloden. Det er første gang det er sket i årtier?
Først efter afbrændingen af den danske ambassade i Syrien kom der klare og entydige fordømmelser fra USA. Bush-regeringen benyttede anledningen til nye hadske udfald mod regeringerne i Iran og Syrien, der længe har stået på USA`s liste over slyngelstater.
Nu tales der om civilationernes kamp, som skal gøde jordbunden for dæmoniseringen af de lande og folk, der står på USA`s liste over såkaldte slyngelstater.
Måske tror hadets bannerførere, at vi har glemt, at Europa mere end noget andet kontinent har været centrum for vold, død og ødelæggelse. To verdenskrige er startet i Europas hjerte. Europas stormagter var også de ansvarlige for koloniseringen, der udryddede hele folkeslag.
De ensidige og hadske udfald mod regeringerne i Iran og Syrien, som også er spredt massivt i Danmark, giver en pejling om nye krige, hvis ikke modstanden organiseres og får en klar retning.